naar ikke Lagthinget, ved den før omtalte §, saa godt som aldeles havde tabt sin Stemme; nu saa en stor Del af os sig nødsaget til at give Kongen en Ret, som vistnok kan blive skadelig, men som maaskee var nødvendig, for at forebygge, at ikke ethvert utidigt Lovs-Forslag fik Lovskraft. § 86 enstemmig antaget. § 87 ligesaa. § 88 ligesaa § 89 ligesaa. § 90 ligesaa. § 91 ligesaa, og § 92 ligesaa, hvorved Forhandlingerne for i Dag sluttedes.
Onsdagen den 11te Mai. – Man begyndte med § 93. Sorenskriver Christie holdt for, at Præsidenten i Høieste-Ret burde være tillige Præsident i Rigsretten, da det jo var muligt, at Præsidenten i Lagthinget ikke var lovkyndig Mand. En Anden formente, at der ikke burde være dere Medlemmer af Lagthinget i Rigsretten, end der i samme vare Medlemmer af Høieste-Ret, paa det at ikke Storthinget som selv Anklager skulde faae en Mand undertrykt, det muligens havde Had til. Falsen svarede til 1ste Opp., at Præsidenten i Lagthinget, som den første paa Storthinget, vist nok maatte beholde Rangen for Høieste-Rets-Præsidenten; og til 2den Opp., at ikke Storthinget, men Odelsthinget var efter Constitutionen Anklager, og Lagthinget Dommer tilligemed Høieste-Ret. Forslaget antaget med 58 mod 51. § 94 enstemmig antaget. § 95 enstemmig antaget. § 96. Hount proponerede, at General-Auditøren skulde være een af disse høie Militære; Præsidenten anmærkede, at Committeen ikke havde vidst, hvorvidt dette Embede vilde beholdes; men at det var naturligt, naar General-Auditør-Embedet existerede, denne da og som den Competenteste maatte i saadanne Sager indtræde i Høieste-Ret. Forslaget enstemmig antaget. § 97. Grøgaard proponerede 35 Aar. Forslaget eller §en enstemmig antaget. § 98 enstemmig antaget. § 99. Capitain Motzfeldt, under den Forudsætning, at Storthinget hverken
