Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/283

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
257
DAGBOG PAA EIDSVOLD.

tes fra det ene Thing til det andet[1]. § 83. Antaget med den Tilsætning, som ved §en findes anført. § 84 enstemmig antaget. § 85. Omsen og Flere troede, at Kongen kun een Gang burde kunne nægte et Forslag Antagelse. Committeens Forslag antaget med 65 mod 38. Her maa jeg anmærke, at det upaatvivlelig var blevet ved een Nægtelse af Kongen,

  1. Sibbern har i sine under 3die oktober 1815 fremsatte grundlovsforslag nærmere udviklet sin mening angående dette spørgsmål: „Hoved-Aarsagen til den lovgivende Magts Inddeling i 2de Kamre er unegtelig, for derved at faae en større Vished for, at Lovforslagene nøiagtigen prøves og drøftes, forinden de vorde Lov. Hvor let kunde ellers ikke enkelt Mands henrivende Svada i en enkelt Corporation bringe til Lov, hvad den samme Corporation ved nøiere Prøvning maaskee selv bitterlig vilde fortryde. Viseligen er derfor vistnok Inddelingen, naar kun dens Tendents heel vedligeholdes. Enhver, der imidlertid har tænkt over den 76de §. i Grundloven, vil have indseet, at den aldeles kuldkaster det ved afdelingen tilsigtede Gode, og Erfarenheden ved dette Storthing bekræfter denne Sandhed end mere. I Lagthingets Magt til, efter modneste Overlæg, at kunne modsætte sig Odelsthingets Beslutning eller Lovforslag ligger, efter min Formening, Inddelingens væsentlige Fordeel. Dette var ogsaa foreslaaet af Constitutions-Committeen paa Eidsvold, men faldt ved en enkelt Mands, ikke engang Talent, igjennem, fordi han gjorde Forsamlingen viis, at Lagthinget ved saadan Magt aldeles kunde forkaste Odelsthingets meest almeennyttige Forslag. Men om endog denne Ret tilstaaes Lagthinget, har det da derved virkelig større Magt end Odelsthinget? Dette Thing har Rettighed at forkaste ethvert Forslag saaledes, at det ikke mere ved det da holdende Storthing kan komme frem; og kan Lagthinget da vel nu gives større Magt? Dersom jeg ikke meget feiler, skal Lagthinget, efter vor Constitutions Aand, vistnok være en idetmindste lige vigtig Afdeling med Odelsthinget. Jeg tør saa meget mere paastaae dette, da jeg, som Medlem af den constituerende Forsamling paa Eidsvold, meget vel erindrer Debatterne i denne Anledning. Det nærværende Lagthing derimod, betaget Forslags- og Forkastnings-Ret, og, selv naar Storthinget efter denne §. træder sammen, efter den Maade, paa hvilket dette Thing fandt at Qvæstionerne burde fremsættes, – betaget den sidste Rest af Virksomhed, er et Skyggebillede, som, naar det nærmere beskues, forsvinder.“