Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/267

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
241
DAGBOG PAA EIDSVOLD.

mellem 2 til 3 Timer. Bergmester Steenstrup, Hornemann, Provst Schmidt, Fabricius, Jacob Aall, Grøgaard, Doctor Møller holdt kortere eller længere Taler i denne Henseende for at godtgjøre Titlers og Rangsyges Skadelighed i en Stat. Steenstrup og Hornemann gik især løs paa at faae Rettighederne for de nærværende Adelige ophævede, i det mindste for de ufødte Børn af Adelige. Grøgaard holdt atter en træffende Tale for at bevise, at den fortjenstfulde Mand hædrer Ordenen og denne ikke ham, at en Konge, der uddeler Titler og Ridderordener, ringeagter sit Folk, istedetfor at hædre det, idet han anseer det usselt nok til at lade sig blænde ved slig Tant og Legeværk; Kongen og Folket sammenlignede han i saa Henseende med den slue, Amerikaneren foragtende Europæer, der for Glasperler og andet blændende Skraberi kjøber hins kostbareste Sager; han endte saaledes med sin sædvanlige Satire: „Jeg ønsker inderlig, at Tolv-Skillings-Sedlernes og Ridderordenernes Periode snarlig maatte være tilende.“ Wergeland forsvarede de nærværende Adeliges Rettigheder, saavel for dem selv som deres Afkom; hans Grunde for denne Sætning vare vistnok ikke vægtige, især hvad Adelens endnu ufødte Afkom betræffer. Sverdrup mødte ham med den Grundsætning, at Mennesket ved Indtrædelsen i Verden kun kan gjøre Fordring paa almindelige Menneskerettigheder og Fordelen af de Love, som ved hans Fødsel ere gjældende. Rein forkastede Titler og Adel, men troede, at en ikke arvelig Orden, som et synligt Bevis paa Regentens og Folkets. Agtelse, kunde, rigtig anvendt stifte stor Nytte. Sverdrup var af samme Mening og understøttede den med Beviser fra Oldtiden; hvad var vel Grækernes og Romernes Borgerkroner og Laurbærkrandse, deres vundne Seieerstegn ved de olympiske Lege m. v. Andet end Ridderordener? og opflammede