ikke især de vundne prise i de olympiske Lege Grækerne til høieste Enthousiasme? Holck vilde, at Kongen skulde foreslaae den til Orden fortjente paa Storthinget, og at dette skulde meddele samme; men denne Mening faldt strax igjennem, da Præsidenten anmærkede, at dersom Storthinget forkastede Forslaget, vilde Personen, istedetfor at være hædret, blive yderlig vanæret. Saaledes vare Meningerne delte mellem Rang, Titler, Ordener og Adel. Præsidenten saa sig derfor nødsaget til at partere §en. Der voteredes først, om §en skulde blive staaende, som den af Committeen var foreslaaet. Den forkastedes næsten enstemmig. Derefter spurgtes: Kan Kongen meddele anden Rang og Titel end den, som er forbundet med Embedet? 93 svarede Nei mod 19 Ja. Fremdeles spurgtes: Kan Kongen meddele Titler? 98 svarede Nei og 9 Ja; end videre: Kan Kongen meddele nogen Orden? 81 Ja mod 29 Nei, med Tillæg, at Kongen strax, naar en Orden er givet, offentlig skal bekjendtgjøre, hvorved den er fortjent. Fremdeles spurgtes, om ikke der i Naade afskedigede Embedsmand skulde beholde sin med Embedet havte Rang. Besvaret enstemmig med Ja. Endelig spurgtes: Skal det ved nærværende Rigsforsamling afgjøres, om den nuværende Adels prærogativer skal ophøre, samt i saa Tilfælde, naar? eller skal dette Spørgsmaals Afgjørelse henstaae til næste Storthing? Meningerne vare herom meget delte; en stor Del troede, at man ikke med nogen Grund kunde indlade sig i Afgjørelsen om Adelens personelle og blandede Privilegier, uden tillige at indlade sig i alle de øvrige endnu gjældende Forrettigheder for Herregaardene, Jernværkerne, Saugbrugs-Eierne m. fl., og at hertil behøvedes Tid og modent Overlæg, da muligens flere Tusinders Vel beroede herpaa; jeg maa tilstaae, ogsaa jeg var af denne Formening. Mange Andre troede derimod, at Spørgsmaalet
