Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/265

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
239
DAGBOG PAA EIDSVOLD.

Heidmann vare de heftigste Modstandere. Forslaget antoges, og §en blev saaledes uforandret, med 69 med 41. § 32[1]. Wedel bestred Forslaget paa den Grund, at man kunde tænke sig saadanne Tropper indbragte for dermed at undertrykke Landets Frihed; Omsen ligesaa. Da man imidlertid paa den anden Side troede at kunne tænke sig Tilfælde, hvor fremmede Tropper vare nødvendige, forinden Storthingets Samtykke kunde indhentes, gik Forslaget igjennem med vedføiede Forandring § 33. Ingen Ret synes jeg er farligere i en slet Regents Hænder end ubetinget til at kunne erklære Krig. Har Regenten denne Ret, saa Farvel Beskatningsvæsen og øvrige Friheder; det er en Sæbeboble, som Regenten hvert Øieblik kan udblæse. Dette laa mig saa varmt om Hjertet, at jeg i denne Anledning indgav min Betænkning skrivtlig, saaledes som den her følger i Afskrivt[2], og bad den som mit Votum vedlagt Rigsforsamlings-Journalen. Capitain Motzfeldt indrømmede, at Retten var farlig, men han troede og, at det af mig gjorte Forslag om Statsraadets Samtykke ikke vilde gjøre synderlig Indskrænkning heri. Jeg maatte i denne Henseende gjøre den Anmærkning, at jeg blot havde hentet Beviset fra Gustav den 3die, for at godtgjøre, at en Konge, der gav sig selv en Constitution, havde anseet denne ubetingede Ret i Regentens Hænder som skadelig og derfor søgt at indskrænke den. Sverdrup troede, at naar Folket havde Beskatningsretten,

  1. Efter konstitutions-komiteens forslag: „Kongen har høieste befaling over rigets land- og sømagt. Den må ikke overlades i fremmede magters tjeneste, og ingen fremmede tropper må inddrages i riget uden storthingets samtykke“. På forslag af Diriks blev efter ordet „tropper“ tilføiet: „undtagen hjælpetropper mod fiendtligt anfald“.
  2. Dette votum er trykt i rigsforsamlingens forhandl. heft. 3 s. 14–16, Wergelands Constitut. Hist. III. 34, samt i Munks og Birkelands Storth.-Efterretn. 1814–21 s. 48.