Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/264

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
238
V. C. W. SIBBERNS

Harme løs paa Præsterne og deres Misbrug med det geistlige Gods, med Bygsler, Leilændingernes Udsugelse m. v., som han foregav at kjende, og kunde fremføre de frappanteste Exempler paa. Modparterne forsvarede Forslaget vistnok ypperligt. Jeg var af Modpartiet i Begyndelsen, men maatte aldeles omvende mig. Hverken de, der talede af selve Geistligheden, eller nogen af de øvrige, gjorde Paastand paa, at Præsterne skulde i Almindelighed have mere Indtægt af det beneficerede Gods end tilforn; kun den i vort kjære Norge saa aldeles forsømte Almueopdragelse, med dertil hørende Skoler, samt det begyndende Universitet talede Alle varmt for, og anførte de ogsaa den unegtelig rigtige politiske Grund, at en Testators Villie bør være hellig; man bør saa nær som mulig søge at opfylde hans Bestemmelse, for ikke at afskrække Andre fra at gjøre lignende Opofrelser til Staten eller enkelte Dele deraf. Middelfart (vistnok en af de saare hæderlige Deputerede, der overalt ikke har mindste beneficeret Gods til sit Kald) paastod, at Nationen i Almindelighed endnu ikke var moden til nærværende Constitution, og at man blot ved en snar Forbedring i Almuens Opdragelse tillige efterhaanden kunde give samme Fasthed. Wedel anførte i denne Henseende vist ogsaa en høist rigtig Grundsætning. Geistligheden og Oplysningsfaget, sagde han, maa ansees som en moralsk Person; med hvad Ret eller paa hvilken Grund kunne vi mere fornærme dennes Rettigheder end den private Mands? Testator har skjænket Godset til saakaldet gudeligt Brug; den nærmeste directe Anvendelse heraf er derfor vistnok til Geistligheden eg Oplysningsfaget, og ikke for dermed at fundere Bankosedler; vilde ikke Antagelsen af det Modsatte aabenbar lede til, at man, naar fornødent gjordes, tog det Ankerske Fidei-Commis, og hvorfor da ikke ogsaa Privat-Mands Eiendom? Dahl og