Throndhjems Domkirke var dobbelt saa stor som Christianias, nægtede Omsen dette aldeles med Tilsætning, at Christiania Kirke næsten var ligesaa stor som Throndhjems, og begge paastode dog at have seet saavel Throndhjems som Christiania Kirke. Forslaget antoges med 88 Stemmer mod 22. § 22. Sorenskriver Koren frygtede for, man ikke kunde faae juridisk Vished, om Thronarvingen virkelig var kommen til Kundskab om den forrige Konges Død, og at Storthinget saaledes uskyldig kunde udelukke ham, om han ikke kom tilbage inden 6 Maaneder, og Kjøbmand Mølbach vilde have de uovervindelige Endringer benævnte. Præsidenten affærdigede begge, den første derved, at man maatte antage, Storthinget ikke uden Factum tydelig var bevist, vilde udelukke Thronarvingen, og den Anden ved at forsikre, som vi Alle bifaldt, at om endog ethvert Medlem af Rigsforsamlingen vilde plage sin Hjerne for at udfinde disse Hindringer, var dog altid nye Hindringer at optænke, og saaledes intet fuldstændigt at udføre; det maatte vistnok overlades Storthinget i mødende Tilfælde at paaskjønne, hvorvidt de ar Thronarvingen fremførte Grunde vare gyldige eller ikke. Forslaget enstemmig antaget. § 23 antoges med Tilsætning: og Regentskabets øvrige Tilforordnede. § 24 enstemmig antaget. § 25 ligesaa. § 26 ligesaa. § 27. Omsen tog først Ordet i denne vigtige §, og godtgjorde i en kraftig Tale, at Forslaget aldeles kunde eluderes; thi først kunde under Ordet Riget, om Sverige eller Danmark i Tiden fik Indfald, at lade sig sammenbinde med Norge, forstaaes det hele Rige, og Kongen saaledes boe i Stockholm eller Kjøbenhavn, og for det andet kunde Kongen reise 6 Maaneder, komme tilbage og være 3de Uger eller endnu mindre hjemme, og atter reise bort 6 Maaneder, og saa fremdeles, uden at der lovlig kunde lægges ham nogen Hindring
