Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/259

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
233
DAGBOG PAA EIDSVOLD.

Debatte i denne Anledning). Mand af Mand, sagde han, var Norges rette ældgamle Arvefølge; thi i mange Aarhundreder tilbage, under Norges egne Konger, havde kun Agnater besteget Thronen; det eneste Tilfælde undtagen, da en Cognat, i Sverrers Dattersøn, for en kort Tid havde regjeret.

Thorsdagen den 5te Mai. – Man begyndte efter Ordenen paa 21de §. Omsen opponerede mod Forslaget, bemærkede, at en fattig Stat som Norge ikke maatte indlade sig i unødvendige Omkostninger, og at han ikke indsaa, hvorfor ikke Høitideligheden ligesaa vel kunde skee i Rigets Hovedstad Christiania. Sverdrup svarede: Kongens Kroning var en saare høitidelig Handling, at man dertil i hele Norge intet passeligere Locale havde end den for sin Ælde og Størrelse fra Oldtiden ærværdige Throndhjems Domkirke, og at desuden denne Handling nærmere vilde sammenbinde begge Stifter, Throndhjem og Agershuus, der saa gjerne vilde rivalisere med hinanden. Omsen gjensvarede, at han i Anledning af Professorens seneste Anmærkning vilde foreslaae, at Kroningen alternerede mellem de 4 Stiftsstæder. Præst Darre formente, at de Omkostninger, Omsen saa meget befrygtede ved Kroningen i Throndhjem, alene bestode i Skydsen for Kongen og hans Følge, da Omkostningerne ved Kroningen selv nødvendig maatte medgaae, hvad enten Handlingen foretoges i Christiania eller Throndhjem. Han troede, disse Skyds-Omkostninger omtrent vilde være de samme, hvor end Kroningen skeede, da til Kroningsstedet stedse vilde blive en Conflux af Mennesker, og holdt desaarsag Throndhjems Domkirke som det eneste passende og tilstrækkelig rummelige Sted til Kroningen. Capitainerne Motzfeldt og Holck talte endnu for Forslaget, og da den sidste i denne Anledning paastod, at