Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/222

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
RETSHISTORISKE BRUDSTYKKER.
AF FR. BRANDT.


I. Trællenes retsstilling efter Norges gamle love.

Ligesom alle oldtidens folk, anerkjendte de gamle Nordmænd trældommen. Den samme stærke personlige selvfølelse, der gjorde den frie Nordmand selv så utilbøjelig til at underkaste sig nogensomhelst tvingende myndighed, lod ham på den anden side med dyb ringeakt betrakte enhver, der ikke var sin egen herre, men nødtvunget undergiven en andens vilje (ánauðigr maðr). Menneskets naturlige krav, som sådant, på at anerkjendes og behandles som person var et for hine samfundstilstande fremmed begreb, som det først sent lykkedes den kristne kirke at skaffe indgang; i det gamle samfund indtog enhver alene den plads, han selv og hans slækt formåede at hævde, og den ufrie havde ingen ret.

Kun de frie mænd regnedes som virkelige medlemmer af samfundet (þegnar), og nød retlig beskyttelse for sin person (mannhelgi). Trællen (man; þræll – ambátt) betraktedes ganske på samme måde som enhver anden herren tilhørende ting, og stilledes ved siden af husdyrene (jfr. F. L. V. 18; B. R. 140). Herren (skapdróttinn) kunde ustraffet dræbe eller lemlæste sin træl; men han måtte vedstå drabet den samme dag; ti hemmeligt drab betraktedes altid som mord (G. L. 182; F. L. V. 20 jfr. IV. 1; B. R. 142). Ved salg af trælle indestod sælgeren for lyder og lønlige fejl på samme måde som ved kvæghandler i almindelighed (G. L. 57; F. L. V. 41). Trælle anvendtes som regelmæssigt be-