Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/220

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
194
JOHAN FRITZNER.


Vistnok kom der judaiserende Retninger tilsyne i Kirken allerede i dens ældste Dage, og som disse besynderligen viste sig i den orientalske Kirke og der førte til Lørdagens Helligholdelse, saa kunde det vel ikke ansees for umuligt, at den sekteriske Bevægelse inden Ruslands græske Kirke i det 15de Aarhundrede, som L. Daae omtaler[1], kan have staaet i Forbindelse dermed eller haft sit Udspring derfra. Men derfra at udlede eller ved Hjælp deraf at forklare sig den judaiserende Nidkjærhed for Lørdagens Helligholdelse som kom tilsyne inden de nordiske Lande efter Reformationen, har vel mindst lige saa liden Sandsynlighed for sig som at tilskrive den Iver for Lørdagens Højtideligholdelse, hvorimod Aslak Bolt optraadte, en tidligere religiøs Indflydelse fra Rusland paa Norges Kirke. Heraf vilde denne jo endogsaa umulig lade sig forklare, dersom den omtalte Judaiseren i Rusland havde sit Udspring fra en Jødes Ankomst ved Aaret 1470 til Novgorod, hvor han skal have vundet Disciple og Tilhængere blandt de russiske Poper. Ti allerede før den Tid havde man jo i Norge begyndt med at ville holde Lørdagen hellig[2]. Det er imidlertid som antydet muligt, at hint sekteriske Væsen inden Ruslands Kirke havde en anden Oprindelse end denne, og at den stod i Sammenhæng med ældre Bevægelser af lignende Beskaffenhed inden den orientalske Kirke. Men selv om saa var, har en saadan Indvirkning fra Rusland paa Norges Kirke i og for sig selv kun liden Sandsynlighed; og at man ikke desuagtet behøver at antage saadan i nærværende Tilfælde fordi det er umuligt at forklare sig det paa anden Maade end gjennem østlig Paavirkning, naar man i Norge allerede før Reformationen

  1. Theol. Tidsskr. f. d. ev. luth. Kirke i Norge. Ny Række 1, 187.
  2. L. Daae l. c. S. 188.