til Erpr har vi i ef (if) Svenskernes jaf, sex = Svenskernes siax. Hvad det her omhandlede Mandsnavn i Besynderlighed angaar, da forekommer Erpr ikke allene DN. I, 248. II, 157, men ogsaa i Landnáma; og naar Kalfsk. 11b. 15a. 78a har Stedsnavnene Irfdalr, Irpdalr, Irstaðir, da er der i al Fald Anledning til at formode, at vi her har samme Mandsnavn i Formen Irpr. Maaske ogsaa Irpa Flat. I, 192 er den til Irpr, Jarpr, Erpr svarende Hunkjønsform. Lignende Overgang har kanske ogsaa fundet Sted i Jostrudalr, saafremt nemlig dette er = Jöstrudalr af Jastra = Istra, der er Navnet paa dere norske Aaer og tildels har givet de Dale Navn, hvorigjennem disse have deres Løb. Hvorvidt Navnet Jölstr paa en Bygd i Sendtjord skal forklares ved Antagelse af en lignende Overgang, saa at det skulde staa i Forbindelse med ilstri (jvf. S. Bugges Bemærkninger Side 419 i hans Udgave af Sæmundar-Edda Kristiania 1868), er ikke godt at vide, saa længe man ikke har sikker Oplysning om, hvorledes hint Stedsnavn i gamle Dage har lydt.
Naar der ogsaa i Navnet Jónakr er søgt et Støttepunkt for den omtalte Paastand om, at Völsungasagnene ere indførte fra Tydskland[1], da er det vel saa, at Formen forsaavidt synes fremmed for vort Sprog, som Endelsen –akr i Personnavne ellers neppe deri kan paavises. Men om Jónakr skulde staa for Ónakr, da kan jeg ikke deri finde noget paafaldende. Til dette svare jo aldeles Formerne jurt, jungr for urt, ungr. Naar der Kalfsk. 82a staar Onadali for det almindelige Jónadali, da vilde man jo heri have et endnu mere slaaende Exempel paa, hvor let Former som Ónakr og Jónakr kunde ombyttes med hverandre, saa-
- ↑ l. c. III, 156.
