komme mig lidet fyldestgjørende, og Gjúkasteinn kunde vistnok meget vel tænkes at have faaet sit Navn af en Mand, der i Fortiden havde opryddet eller besiddet denne Gaard, medens det ikke er godt at vide, em man ved steinn helst skal tænke paa en Sten, Klippe, eller paa en større Stenbygning. Til nogen Oplysning om, hvorledes det hermed forholder sig, synes det at skulle kunne tjene, om man med Navnet Gjúkasteinn (Gibichenstein) sammenholder de øvrige sammensatte Stedsnavne, hvoraf Ordet steinn udgjør den sidste Del. Men Udbyttet bliver neppe stort. Det er saaledes ikke let at sige, hvorledes man skal forklare sig Stedsnavnene Fretosteinn DN. IV, 193. 329. Hafsteinn DN. V, 1102. Hvitæsteinn DN. V, 399. Hvitissteinn DN. IV, 703. Klomnosteinn DN. I, 650. IV, 451. Laghesteinn DN. IV, 1058. Rungsteinn DN. II, 277. Sesteinn DN. IV, 373. Vesteinn DN. II, 838. Vegasteinn DN. IV, 291 fg. 424. For J. Grimms ovennævnte Mening kunde Dvergasteinn DN. I, 82 og Agdasteinn (Navnet paa en Gaard i i Aarlands Sogn paa Stord; jvf. den i Fortællingen om Snegluhalle og Harald Haardraade omtalte Agði paa Agdanes)[1] synes tale; medens derimod Hædhesteyn DN. IV, 1068 og Hakasteinn DN. I, 341 formentlig ere dannede af de almindelige Mandsnavne Híði og Haki.
Erpr skal efter J. Grimm[2] være tydsk Form for det gammelnorske Jarpr. Unægteligt er det ogsaa, at Jarpr er den almindeligste Form for dette Navn i vort gamle Sprog, og at det Adjektiv, hvoraf Personnavnet er taget, der kun forekommer under denne Form. Men dette er vel, om jeg saa tør kalde det, kun en Tilfældighed. Ti Former svarende
