Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/198

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
172
N. NICOLAYSEN.

nem, og med hensyn til formen og indretningen maa man vel nærmest tænke paa en rund aabning, ligesom i stavkirkerne, og saaledes at lukkelsen skede ved hjelp af en skive, der drejedes om en tap. Hvad dernæst skaalens øvrige rum angaar, have vi ovenfor (s. 150) seet, at der i det mindre værelse eller kleven træffes en lysaabning, som vistnok stod højt oppe paa veggen, og var sedvanlig. Det tor jo heller ikke rent ud negtes, at noget saadant kan have fundet sted ogsaa i den store stue, men vistnok først i senere tider og som en sjelden undtagelse. I det mindste har jeg hidtil ikke truffet det omtalt i nogen egentlig skaale men kun i stuebygninger eg blot paa tre steder[1]. Det kan ogsaa her anføres, at vi endnu have to stuebygninger (paa Kvestad i Valle og paa Opheim i Vors), hvor lyset kommer alene fra ljoren og det samme har emmen været tilfællet i alle de ældre endnu tilværende stuer eller i nedrevne, hvorom beretning haves[2], ja endog lige til 1702 i skytningsstuerne i Bergen[3]. et er derfor ikke underligt, at der selv paa en

  1. Se ovenfor s 158, Ing. Baardss. sag. k. 19, Svarfd. s. k. 19. Naar det paa sidste sted heder gluggr var í húsinu sunnan, viser der sig her tillige spor af orientering.
  2. Jfr. for Island Arngr. Jonsons Crymogæa p. 50 og for Sverige Olaus Magnus de gentibus septentrional. lib. XII.
  3. Denne slags bygninger, som ogsaa ovenfor paa et par steder ere nævnt, fantes ikke paa Island eller paa landet i Norge, da de kun hørte hjemme i kjøbstæder. Det er derfor en urigtig konjektur, naar der i D. Norv. VI. no. 163 umiddelbart foran stofo fru Margretar á Eitilstöðum (nu Etterstad ved Aaslo) istedenfor det manglende er indsat skytnings, hvad der og godkjennes i Fritzners Ordbog. Sansynligvis har der været skytningsstuer ogsaa i Nidaros (jfr. Olaf kyr. s. k. 2 og Laxd. s. k. 73), men de nævnes kun i Aaslo (imellem 1323–1404 i 16 forskjellige gaarde, nemlig foruden paa de hos Fritzner omtalte steder endvidere i D. Norv. I. no. 391, II. 178, III. 180, IV. 192, 283, 428, V. 107) og i Bergen (fra 1238, Biskup. sög. I. 635, Haak. Haak. s. k. 178, Cod. Munkal. 27, 30, N. Mag I. 16, 521, II. 39, 568, 570, 583,