sommerdag var skumring i skaalen[1] og at endog kongens maalstue i Nidaros blev aldeles mørk, naar lemmen var trukken over ljoren, som vi se da Einar Thambarskjelver blev dræbt, i 1053[2]. Under saadan mangel paa lysaabninger i en skaale kunde de, som vare inde, ej iagttage, hvad der foregik udenfor huset, og dermed hænger det sammen, hvad der undertiden træffes i sagaerne, at hvis man frygter for overfall, bliver en mand sendt op paa taget paa vagt for at melde ned igjennem ljoren, naar faren nærmer sig. Paa grund af det anførte tror jeg endog det ikke er meget dristigt at opstille følgende almindelige sætning med hensyn til lysaabningerne: i alle de beboelsesrum, som havde ildsted (are eller røgovn) og følgelig ljore, altsaa i den store stue og
- ↑ Grettis s. k. 28.
- ↑ Harald haardr sag. kap. 45.
anordn. 7 Oktbr. 1754 kap. III. § 17–19), og det er kun for Bergens vedkommende, at man dels af de anf. st. dels af den ene stue af denne slags, som endnu staar (i gaarden Dramshusen), kan faa en forestilling om deres brug og indretning. Deraf fremgaar, et de tildels i lighed med refektoriet i klosterne udgjorde det fælles forsamlingsrum for alle beboerne af en gaard, hvor de indtoge sine maaltider, holdt drikkelag, og hvortil ogsaa andre udenfor gaarden boende kunde faa adgang. Bygningen var opført af tømmer og indbefattede den store stue, som ligetil 1702 var uden vinduer og med ljore i taget, opvarmedes ved røgovn og havde faste benke langs veggene, samt forstue og kleve (jfr. for Aaslo inklefi, D. Norv. IV. no. 283) i den ene ende og et ildhus i den anden med dør paa stuens gavlvegg og are paa gulvet. Der var saaledes stor lighed med skaalerne især den slags paa Island, som havde ildhus i den indre ende. Forskjellen var kun dem at skytningsstuen rimeligvis ikke engang fra først af havde are i beboelsesrummet, at den hverken senere ener oprinnelig (jfr. anf. st. i Haak Haak. sag.) brugtes til at ligge i om natten og at bygningen ikke stod for sig selv, men i den ende, hvor forstuen befant sig, var sammenbygget med den øvrige gaard og saaledes dannede afslutningen af dennes bagside. Heller ikke var der saadan højsædesindretning som i skaalerne, skjønt gaardens beboere havde sine faste pladse i stuen.
