derved en af angriberne, men en anden af dem sagde: „der kom en haand ud gjennem gluggen med gullring paa og tog en pil, som laa paa taget (á þekjuni).“ Imidlertid fortsattes kampen paa forskjellig maade, indtil Gunnar blev overmandet og dræbt.
Mod de ovennævnte meninger fremstiller sig her strax den indvending, at sagaen i hvert fall kun taler om ganske faa glugger og at der slet ikke siges, at de stode langs efter, over eller under brynaaserne, men ved siden af (hjá) disse. Hertil kommer, at ordet brúnáss[1] vistnok betegner den øverste stok i hver langvegg, men dets oprinnelse af brún (en fremstaaende kant = bryn i vort nuværende ord øjenbryn) viser dog tydelig, at man dermed nærmest har tænkt paa de i hver gavl udstikkende ender af disse aaser. Allerede deraf bliver det sansynligst, at de omtalte glugger vare i gavlfeltet af huset. Desuden er der ogsaa andre hensyn, som stille sig afgjort imod de øvrige meninger. Hvis nemlig gluggerne stode i tagskraaningen og, som vi have seet, indvendig lukkedes med spjeld, vilde det ikke kunne forhindres, at vandet fra taget løb ind i huset. Det vilde da heller ikke have været muligt med noget haab om virkning at skyde gjennem disse aabninger, allermindst med den slags bue, som vi ovenfor maa tænke os, eller haandbue, der under brugen som bekjent sættes op og ned. Og hvis gluggerne vare, som Petersen og Dasent mene, et stykke nede paa husets vegge, kan der spøres, hvorfor Thorgrim Østmand da behø-
- ↑ Skjønt hvert af de to led, hvoraf ordet er sammensat, endnu almindelig bruges, træffes dog ikke nogensteds hos os i almusproget det hele ord, hvorimod man i denne betydning bruger aalestok, gardlægje, stavlægje, raftestok, raftall o. fl. (se I. Aasens Ordb.). I Vestergötland i Sverige derimod er ordet brynås endnu almindeligt i samme betydning (Vestergötl. Fornminnesfören. tidskr. 1ste hefte s. 26).
