Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/180

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
154
N. NICOLAYSEN.

følgelig det fornemste højsæde paa venstre benk, det ringere paa højre benk, og tverpallen, hvor den fantes, midt for sig. Kunde der endnu være nogen tvil om, at dette var den vedtagne skik, saa bliver det merkelig styrket ved, hvad der endnu finner sted hos vore bønder. Dette skal nedenfor nærmere omhandles. Her vil jeg kun pege paa, at overalt, hvor ikke nye skikke have trængt sig ind, træffes højsædet, om end nu oppe mod hjørnet, dog altid paa den langvegg, som er ved venstre haand af den indtrædende. I overensstemmelse med det saaledes vundne resultat maa følgelig de ord forstaaes, som betegne en retning eller bevægelse inden skaalen mod dens ender. Saaledes maa udtrykket innar fra, brugt om et sæde i forhold til højsædet, forklares om retningen mod øst i modsætning til útar frá eller af[1], ligeledes innar eller útan eptir höllina eller innar af skálanum i modsætning til útar eptir höllina[2], hit efra eller innanverðr[3] skáli i modsætning til hit neðra eller fremra[4]; til det sidste svarer ogsaa fram[5] eller framan f. ex. framan at brikini[6] nær døren (altsaa den vestre).

Saaledes var indretningen i kongelige skaaler. Men der kan ikke være tvil om, at det samme i hovedsagen var til-

  1. Eg. s. k. 8, Njaals s. k. 34, 155, Gautr. s. k. 25, Jomsv. s. k. 22, (Fornm. sög. XI), Eyrb. s. k. 52.
  2. Njaals s. k. 156, Jomsv. s. k. 5, 22, Laxd. s. k. 7, 46, Floam. s. k. 24, Völs. s. k. 8.
  3. Jfr. at innanverðum setum (Eg. s. k. 61).
  4. Haav. Isf. s. k. 2, 12, Eg. s. k. 11. Saaledes betegnes og reisen gjennem landet ved hit efra i modsætning til søvejen (hit ýtra), jfr. landnorðr og landsuðr (nordøst og sydøst) i modsætning til útnorðr, útsuðr (nordvest og sydvest).
  5. Grettis s. k. 35. Saaledes og at koma fram til søen fra det indre af landet eller framkirkja om skibet i modsætning til koret, og framskaap i bondestuerne om det skab, som er nærmest døren.
  6. Biskup. sög. I. 854.