fællet ved alle andre skaaler eller stuer. Navnlig er der overalt 2 langbenke med hvert sit højsæde, derhos træffes ogsaa i bondens skaale det fornemste højsæde paa nordre benk (jfr. s. 151), og baade hos jarlen[1] og bonden[2] dør i hver ende af skaalen; det sidste var vistnok altid tilfællet, hvor der, som undertiden omtalt paa Island[3], i forbindelse og flugt med skaalen fantes et eget ildhus. Derimod er det klart, at der i den mindre stuebygning (stofa, setstofa) kun var én indgangsdør, som merkelig nok desuagtet gik under navnet karldyrr, ligesom minnende om, at engang havde der ogsaa været en kvinnedør. Dette sees for Norge baade af ældre Gulathingslov 75 og nyere landslov VII. 10 og for Island af Hákonarbók 91. Ogsaa i et andet punkt, nemlig med hensyn til kvinnernes plads, har der maaske været nogen forskjel, om ikke just mellem kongelige og andre skaaler, saa dog mellem saadanne, som havde der i begge ender, og dem, hvori kun én indgangsdør fantes. Thi medens, som vi have seet ovenfor, kvinnerne tage sæde paa langbenkenes indre ender, faa de idetmindste paa Island overalt, hvor tverpall omtales, sin plads paa denne, og det ikke blot i brylluper og andre gjestebud men ogsaa ellers[4]. Dette kan
- ↑ paa Orknøerne (Olaf den hel. s. i Heimskr. kap. 105, udg. af Munch og Unger kap. 85, Flatøb. II. 177).
- ↑ Haav. Isf. s. k. 11.
- ↑ Eyrb. s. k. 54.
- ↑ Njaals s. k. 6, 10, 14, 34, Eyrb. s. k. 20, Laxd. s. k. 69, Hönsath. s. k. 12, Ljósvetn. s. k. 13, Kjaln. s. k. 6, 7, 9, Gunnl. ormst. s. k. 11, Hörd Grimk. s. k. 25, 37, Kormaks s. k. 20, Thord hred. s. (udg. 1848) s. 55. At der ogsaa i Norge var tverpall hos bønderne, kan ikke være tvilsomt. Tverbenk langs den indre gavl er jo endnu almindelig i vore bondestuer, og i den nedrevne gamle stue paa Korterud i Eidsberg (N. Fornl. 12) var der endog en forhøjning i denne ende. Desuden omtales tverpall foruden paa det senere anf. st. i Morkinskinna ogsaa i Egils s. k. 75 (jfr. 74), og selv hos Dovrekongen sidde kvinnerne paa tverpallen (Kjaln. s. k. 14).
