Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/178

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
152
N. NICOLAYSEN.


Den bedste forestilling om skaalen og dens indretning giver dog Olaf kyrres saga[1]. Vi træffe ber ikke, som paa de foran omtalte sagasteder, kun i forbigaaende korte bemerkninger om en enkelt bestemt skaale, men derimod en beskrivelse af, hvorledes de kongelige skaaler almindelig vare indrettede. Idet sagafortælleren kommer til et vendepunkt i kulturen, gjør han et tilbagesyn over, hvad der hidtil havde været skik. Det var, heder det, fra ældgammel tid sedvanligt i Norge, ligesom og i Danmark og Sverige, at skaalen paa kongsgaardene havde dør i begge ender[2]. Kongens eller det fornemste højsæde var midt paa den langbenk, som vendte mod solen (vissi ímóti sólu). Til venstre af kongen sad dronningen og de andre kvinner, til højre mænd. Jo nærmere hvert sæde var højsædet, desto anseligere blev det holdt, jo nærmere dørene derimod, desto mindre anseligt. Lige overfor kongen midt paa den modsatte bank (uœðri pallr) var det ringere højsæde (uœðri andvegi). Dette indtoges af kongens raadgiver eller stallaren[3]. Ved hans sider sad igjen kvinner og mænd, men modsat af, hvad der fant sted paa den fornemste benk, idet kvinnerne sade til højre af ham, mændene derimod til venstre. I umiddelbar forbindelse med denne beretning heder det, at Olaf kyrre „lod sætte højpall (hápall) i [eller tversover[4], um þverar] sine veitslestuer og satte sit højsæde midt paa tverpallen (á miðjan þverpall).“ Heraf kan maaske sluttes, skjønt det ingenlunde er klart, at der tilforn ikke havde været tverpall i de kon-

  1. i de 3 væsentlig samstemmende bearbeidelser Hrokkinskinna (Fornm. sög. VI. 439), Morkinskinna s. 125 og Fagrskinna s. 149.
  2. Dette siges og om den hirdstue, Olaf den hellige byggede i Nidaros; se hans saga, udg. af Munch og Unger kap. 43, i Heimskringla kap. 55.
  3. Saaledes og paa det nysanf. sted i Olaf den hel. saga.
  4. Fornm. sög. VI. 440.