Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/175

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
149
NOGET OM SKAALEBYGNINGEN.

stenlægning (arinn), hvorpaa ilden brente og hvorfra røgen steg op gjennem ljoren (ljóri, reykberi) itaget. Ved hver af langveggene stod der en fast benk, med et højsæde paa midten og en fodpall. Imellem denne og ilden var saa stor afstand, at der foran hver fodpall kunde opstilles bevægelige smale borde, foran disse igjen en løs benk (forsæti)[1] og desuden imellem den og aren være rum for de opvartende.

Efter denne almindelige udsigt gaar jeg over til først at fastsætte skaalens beliggenhed mod verdenshjørnerne og hvad dermed staar i forbindelse.

Det har hidtil været almindelig antaget, at skaalen, i det mindste som oftest, havde retning fra vest til øst. Derimod er der udtalt forskjellige meninger om, baade hvor hovedindgangen og det fornemste højsæde var. Saaledes sætter Erichsen[2], Steenbloch[3], N. M. Petersen[4], Keyser[5] og Hoff hovedindgangen i den østre ende, medens Dasent lægger den i skaalens modsatte ende, og alle disse forfattere, undtagen Keyser, sætte det fornemste højsæde paa søndre benk, hvorimod Keyser, Munch og O. Rygh[6] have udtalt sig for den nordre benk. Disse punkter kunne nu, som jeg tror, bringes til sikkerhed engang for alle.

For tiden kjenner jeg kun to steder i sagaerne, hvor det ligefrem siges, hvorledes de der omtalte skaaler vare beliggende. Paa det ene sted[7] fortælles, at de fredløse paa holmen i Hvalsfjord paa Island opsatte en stor skaale, hvis ene ende vendte mod nordøst (landnorðr) og den anden mod

  1. Njaals s. kap. 137.
  2. Den arnemagn. udg. af Gunnl. ormst. saga s. 138.
  3. Athene III.
  4. Hist. Fort. om Isl., ældste udg. I. 308, 310.
  5. Efterl. Skr. II, 2. 41.
  6. Hans udg. af Gunnl. ormst. saga s. 50.
  7. Hörd Grimk. s. kap. 23.