For flere aar siden skrev jeg nogle bemerkninger[1] om
professor Keysers fremstilling af Nordmændenes boliger i fortiden.
Foruden de deri berørte punkter, var der ogsaa endel
andre, hvori jeg nærede tvil, om Keyser havde truffet det
rette. Men jeg lod disse punkter staa hen uomtalte, fordi
jeg dengang ikke følte mig kyndig nok til at imødegaa dem
med full sikkerhed. Som følge heraf kom mine bemerkninger
til at holde sig indenfor en snævrere kreds af Keysers fremstilling,
idet de, som overskriften viste, kun angik „husenes
sammensætning og udseende“[2]. Senere har jeg søgt at
danne mig en videre og mere levende forestilling saavel om
bygningsskikken hos os i ældre og nyere tid som overhovedet
om kunsten og haandverket. En fremstilling heraf tør
- ↑ Se Norsk Tidsskr. f. Vid. o. Lit. VIII. 303.
- ↑ Paa grund af den valgte begrensning var der ikke adgang til blandt andet at omtale Keysers opfatning af Olaf kyrres ovn (jfr. Eil. Sundt’s Bygningsskikken paa Landet i Norge s. 245). En anden sag var det, at jeg endnu, da Sundts bog udkom, samstemmede med Keyser i det nævnte punkt. Rigtignok havde det siden 1844, da jeg först læste Arentz’s beskrivelse over Søndfjord, staaet for mig, at Olaf kyrres ovn rimeligvis var af samme slags, som de vestlandske røgovne. Men da Keyser senere udtalte sin mening, antog jeg, at han havde ret, indtil jeg ved nærmere overvejelse af alle hidhørende inden- og udenlandske forhold fant min oprinnelige formodning styrket, hvorfor den og blev udtalt, først i 1863 (Læsebog for Folkeskolen s. 309).
