jeg ogsaa haabe at kunne give senere, naar først endnu endel sagaer ere gjennemgaaede. Imidlertid vil jeg her foreløbig omtale nogle enkeltheder ved skaalebygningen, som hidtil enten ere overseede eller remstillede mindre rigtigt eller ikke fastsatte med den sikkerhed, som visselig kan opnaaes. Saameget heller gjør jeg dette nu, som jeg nylig er bleven kjent med en afhandling[1], der ved siden af flere gode bemerkninger ogsaa gjentager ældre urigtige meninger eller udtaler nye, som neppe holde stik.
Skaalen eller hallen borte med til det store fællesskab, som fra først af fant sted mellem de tre nordiske folk. Merkeligt vilde det dog være, om ikke hallen havde haft en lignende indretning ogsaa hos de andre Germaner og navnlig hos Angelsaxerne. Noget saadant kan ogsaa skimtes. Men at faa ligheden mellem begge klart frem, tror jeg neppe er muligt. Dertil ere enkelthederne i vedkommende sydgermanske skrifter altfor faa og desuden, som i Beovulfdigtet, tildels omgivne med fantastiske udsmykninger. Hertil kommer, at ikke engang de første sprogmænd ere paa det rene med, hvorledes flere væsentlige betegnelser i det nævnte digt
- ↑ af adjunkt H. Hoff „om Oldtidens Bygningsformer“ (i Herlufsholms lærde skoles program for 1869). Jeg takker den ærede forfatter for den velvillighed, hvormed han omtaler, hvad jeg paa forskjellige steder har skrevet angaaende vore gamle bygninger. Men foruden de punkter, som ovenfor skulle omhandles, er der flere andre, hvori jeg ikke kan være enig med ham. Saaledes naar han s. 28, ligesom Steenbloch (Athene III. 439), N. M. Petersen (hist. Fort. om Isl., ældre udg. I. 308), Keyser (saml. Afh. s. 323) og Munch (d. n. F. Hist. I, 1. 176), antager, at setstokkar var det samme som öndvegis sulur, eller naar han s. 52 mener, at røgovnen har været i brug i Norge før Olaf kyrres tid, eller naar han s. 53 med Keyser (efterl Skr. II, 2. 53) og Munch (anf. st. II. 439) antager, at Olaf kyrres ovn var en peis (kamin) med pibe, eller naar han dels s. 48 og dels s. 58 ff. finner en typisk lighed mellem hovbygningen og skaalen paa den ene side og det græske tempel og stavkirkerne paa den anden o. s. v.
