staaet af a, men af u. Med hensyn til forholdet mellem ey i Háleygr og o i Hálogaland kan jævnføres f. eks. leygr lue ligeoverfor de ligetydige ord log og logi. Det første led i Há-loga er utvilsomt hár høi, i de ældste bøger skrevet hór[1]; loga kan efter formen være genitiv i ental eller flertal af logi masc. lue eller gen. i flertal af log neutr. lue, lys. Jeg finder flertal rimeligst og formoder, at Hálogaland betyder „landet, hvor de høie flammer blusse“. Det har da kanske faaet navn af nordlysene; det synes rimeligt nok, at dette natursyn der viste sig for de norske nybyggere – meget oftere og stærkere end i de bygder, fra hvilke de kom, saa at det kunde forekomme dem som et særkjende for landet. Denne formodning havde jeg allerede nedskrevet, da jeg hos Zeuss „Die Deutschen nnd die nachbarstämme“ s. 520 læste: „Hálogaland land des Hálogi, Hochlohe (des nordlichtes?)“.
- ↑ Saaledes har ogsaa den Islænding, som i 14de aarh. digtede sagaen om Torstein Vikingssön, tænkt sig det, naar han begynder med den fra Snorres udsagn afvigende fortælling: Logi hefir konungr heitið, hann réð fyrir því landi er norðr er af Noregi. Logi var stœrri ok sterkari en nokkurr annarr í því landi, var lengt nafn hans: ok var kallaðr Hálogi; af honum tók landit nafn ok var kallat Hálogaland (Fornald.sög. II, 383).
