er skrevet i første halvdel af 14de aarh., ved fortællingen om kong Helge skriver: konungr sa er haulgi er nefndr red fyrir haulga landi (ed. AM. II. 581), saa er landets navn her vilkaarlig forandret for at blive mere ligt kongens, ti vi véd, at landet i Norge selv dengang kaldtes Hálogaland og ikke Hølgeland. Dog er det vel rimeligere, at sagnet har lavet kongens navn af landets, saameget mere som Njáls s. cap. 113 s. 172 nævner en gammel konge Háleygr i Haalogaland, men heller ikke i dette tilfælde afgjøres derved landsnavnets oprindelse, ti den omstændighed, at Helgi, Hølgi var et almindelig brugeligt mandsnavn, har da været bestemmende ved, at netop denne form for kongens navn blev den almindelige.
Imod forklaringen af Hálogaland som „det hellige land“ tale flere sproglige grunde.
En af Munch anført form hálogr eller hálugr for heilagr „hellig“ er aldeles ukjendt. Dette adjektiv har aldrig o eller u foran g uden i de kasus, hvor der følger (eller har fulgt) efter g et u (o). Helgaland er et hyppig forekommende norsk stedsnavn, men det skrives aldrig Hálogaland. Munch beraaber sig paa, at heilagr undertiden skrives háligr, hóligr, men dette er ord, som uagtet sin beslægtede betydning er af aldeles forskjellig oprindelse: heila-gr er afledet af heill (stamme heila), men há-ligr, hó-ligr (der aldrig kan blive til hálogr) af hár, hór. Dette háligr betyder egentlig „høi“, deraf „udmærket“; det kan endog betyde „hellig“, uden at det derfor er samme ord som heilagr, ti paa samme maade bruges oldeng. heá-líc, der er samme ord som háligr, hóligr, f. eks. heálíc dæg „hellig dag“.
Afgjørende taler efter mit skjøn imod forklaringen af Hálogaland som Heilagaland folkenavnet Háleygr. Háleygr godtgjør, at Há-loga er sammensat og at o her ikke er op-
