Lure i Hetland ved Stavanger, Lurenuten i Ulvvik, Ludrs sogn i Ranrike, Munch 198); grundbetydningen, hvorfra man maa gaa ud i stedsnavnene, er maaske: noget hult, udhulet; gaarden ligger høit paa bakken, og elven gaar meget dybt. Andre navne ere nye: Jordbeksletten eller Sletten, maaske egentlig: Bjorbeksletten af bjórr, bæver, ligesom Bjorbekdal i Ranen. – Strøm i matrikelen heder Straumen. – Nordenfor Fustvatnet er Mjaavatnet (matrik. Mjovatnet) af mjór eller mjár, smal; vandet er meget smalt. En del af Hevlefjeldet heder Ba-aasen, hvorfra Ba-aaen kommer ned. – Ømervandet udtales Ømmervatnet. – Rukaasen ber skrives Rukkaasen. – Vatshaug i matrikelen er urigtigt for Vatshovd (af höfuð, höfði), som udtalen Vatshøve viser. – Mellem Rossvoll og Grane merkes: Aufles (i matrikelen Øvrefles), der vel kommer af auðr og maaske det samme fles, der bruges om skjer. Greva (med tostavelses tone) usedvanlig form af gröf, jf. Grev i Vaage; ved siden er der store bekkegrover. – Spelden (udtales Speillen, almindelig kaldet Liden) og Speldremen; kan maaske sammenstilles med det svenske dialektord spjäll, n. hos Rietz: liten hörnig åker, liten del af en åker; i D. N. 5, 902 er Niurghespiellen navn paa et engetykke paa Romerike. Det i helgelandske navne temmelig hyppige –remen (Groftremen, Smalburemen, Moldremen, Jomfruremen o. fl.) maa rimeligt afledes af rime og rem, langstrakt jordrab opover en fjeldside (I. Aasen). – Grane kan ei som i matrikelen formodet være Grande (af grandi, tør sandvoll eller sandbanke langs vandet, hvoraf flere gaardnavne), men maa komme af trænavnet gran. – Navnene fra Greva til Spelden ere ganske nye paa –moen, –jordet osv. Det er her lidet fremkommeligt langs elven. Ovenfor Grane er der ren fjeldbygd baade
