ligesom Rosvoll i Børsen og Verdalen, der udtales ganske ligedan, være Rásvöllr af rás, løb, altsaa: løbebane (= Skeid); matrik. har urigtigt: Rufsvold. – Yngre men dog endnu med temmelig gamle gaarde iblandt er Fustnadalen, en sidedal fra øst; elven beder Fustna (maaske oprindelig Fustn), vandet, som den gaar gjennem, Fustvatnet (d. e. Fustn- eller Fustnuvatnet). Fustn maaske for Fursn af fyrsa, fosse, som spurn af spyrja; jf. Dröfn (Bugge). Haukland d. e. Haukaland af haukr, høg. Hering maaske en afledning af det før omtalte herr. Smidseng af smiðr, hvormed mange saavel gamle som nyere navne ere sammensatte (især hyppigt Smedstad); det betyder ei alene smed, men haandverker overhovedet, og forekommer tidt i middelalderen baade som tilnavn og navn. – Almdalen, af trænavnet alm, den øverste gaard i Fustnadalen op mod fjeldet. Landnamsmanden Thorstein hvite var en søn af Ølve hvite Ølvessøn, som „var lendr maðr ok bjó í Almdölum“ (Landn. 4, 1.); Munch (n. F. H. I, 336. 551 o. fl. st.) antager, at dette Almdal har ligget i Vefsn, og det maatte i saa fald være dette og ei Almdalen i Grane sogn (nu Fellingfors), der ligger langt mere afsides og i en rent ny bygd. I Landnáma siges der imidlertid intet om, hvor Almdalir laa, og i Thorstein hvites thaatt staar: í Naumudal (Munch I, 545); dette giver en antydning om det rette, at Almdalir er det samme som Amdal (i udtalen: Aamdal), Amdalir AB. 87, i Overhalven, der kan være opstaaet af Almdalir, eller ogsaa kunde Almdalir, ligesom saa mange navne i Landn., være feilagtigt for Amdalir. Det er urimeligt, at en lendermand skulde bo paa en fjeldgaard. – Lige for Almdalen ligger Seteren eller Luren (ikke i matrikelen); lúðr er en hyppig stamme i navne (f. ex. i Lurø Helgeland, før Lúðrey, Luren i Voss,
