Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/142

116

KARL RYGH.

Navnet Nesne findes, saavidt jeg ved, i ældre tid kun i genitivformen: Nesna kirkja, Nesna fjórðungr (AB. 87); det er øiensynligt en afledsform af nes: Nesni eller flertal Nesnar; afledningen vilde da kunne sammenlignes med Flatnar (Flate) i Vestnes, Munch 90, af flatr. Nordenfor halvøen gaar ind fjorden Sjona, hvis gamle form maa have været Sjón; Sjónafjörðr i Landn. 3, 13 maa vel ansees for en feil for Sjónarfjörðr; Munch Beskr. 65 anfører den bestemte form Sjónin. Navnet henviser til ordet sjón, f. syn; hvorledes dette her skal forstaaes, er dog ikke klart, maaske hentyder det til den frie udsigt gjennem den brede fjord; man kan sammenligne Opsjun i Brønø, Syningfjeldet i Hallingdalen. – Disse strøg synes med hensyn til ælde at staa paa samme trin som Bindalsfjorden og Vevelstadlandet. Myklebostad (AB. 89), Fuglstad, Nordbostad, Vik i Sjonen. I Nesne: Herset; om stammen her er talt under Herø. – Longset kan ei komme af lang (jf. Langseter søndenfjelds modsat Heimseter), men er vist for Lognset af logn, vindstille: det ligger under Sjonfjeldet paa én side og Nesnefjeldet paa en enden, og strax udenfor ligger Handnesøen. – Huskja (matrikelen Huske) antager jeg for forkortelse af en sammensetning med hús, maaske húskytja = huskot, hytte; det kan ei være det samme som folkesprogets hyskje, n. et lidet hus (gammelnorsk hýski), da omlyden mangler. – Strand, før Strönd, AB. 87. – Handa, flertalsform, i matrikelen urigtigt Handaa (der er ingen elv); ligger lige for Handnesøen, og man kunde derfor formode, at det er samme stamme (det minder ogsaa om Hande i Slidre, fordum Hangðir). – Lagland kommer sandsynlig af det almindelige lögr, genit. lagar, der ei alene bruges om elv og indsø, men ogsaa om fjord, saaledes i Lagasandr, Yterøen