det af det sjeldne adjektiv valr, rund; mere rimeligt kan man af dette (i bestemt form) aflede Valavík (AB. 92), nu Valvik i Bodø; men ogsaa dette kan komme af substantivet i genitiv flertal (ligesom Haukeberg). Paa valr, de faldne, hvoraf mange personsnavne forklares, kan der ikke tenkes i disse stedsnavne. – Ligefor nordøstpynten af Alsen skjærer Leirfjorden ind til Leira, af leira, f. leret strand; i matrikelen Leren, idet endelsen a urigtigt er opfattet som artikel. – Her findes flere navne sammensatte med -land, en endelse som vistnok hører til de ældre, om end ikke til de ældste. Da der i denne fjord er forholdsvis fladt og vidt lende, er der intet forunderligt i, at navnene her have en noget ældre karakter. Nyland, Forsland (i Helgeland siges endnu altid fors, medens det strax søndenfor heder foss), Breidland, Leland (matrikelen mod udtalen: Læland), hvor annexkirken staar, maaske af hlé, n. læ, ly; strax vestenfor gaarden er der en bjergaas, der stikker ud i søen som nes og giver ly for vestenvinden; jf. Le i vik i Sogn. Lenes (matr.) i Alstahaug udtales Leines og hører altsaa ei hid, men kommer vel af det i navne almindelige lein, i folkesproget en ikke altfor brat skraaning (i Jostedalen siger man, at det „leiner“ lidt i en ellers styrtbrat fjeldside, hvor der paa noget steds er en rimeligere skraaning), altsaa Lein-nes. – Ulvangen inde i en liden fjord (nærved er Ulvangsnes); jeg antager, at det er = Ulv-angen d. e. Ulvfjorden af angr, og at dette tillige har været navn paa fjorden; dette støttes ved, at.en gaard ved fjordens munding heder Angernes. – Hjartland af hjörtr (Hjartaland). En elv inde i fjorden, som kommer fra Ranen, heder Ranenelv. Oppe i dalen er yngre navne f. ex. Somerseter. – Det høie bratte kystland fra Ulvangen til Ranenfjorden kaldes Lilandet efter gaardene N. og S. Lien (af Hlíðaland); samme navn i Hamerø og Ofoten.
