Kyststrekningen nordover fra Velfjorden indtil Visten
har temmelig faa gaarde i forhold til udstrekningen af det
flade land mellem fjeldet og søen; thi her er overmaade
veirhaardt, saa at havvinden kan rive op hele engstykker,
naar den først har faaet hul paa den tynde græstørv, som
ligger ovenpaa den løse sand. Paa enkelte steder ere
nogle af de mange gravhauge, som findes her paa kysten,
blevne gravede formeligt ud af vinden; dette er især tilfelde
ved Brøløs, og gaarden har uden tvivl sit navn af,
at stedet er misligt for agerbrug, da den unge ager rives
op af vinden. Den ældre form har vel været Brauðleysa.
Den samme forestilling ligger til grund for navnet Matlausagrend,
en del af Aurskog prestegjeld (Munch 159), jf.
matlauss som øgnavn: Ellífr matlauss (AB. 93), og for
Sveltrud i Reinlid; jf. Brødløs ved Mariager, Danmark.
Lignende dannelse har man i Hrossleysa, nu Rosløs
i Vaale (af hross, hest), Garðleysa, Gardløs i Bærum,
Thoten og Kvedfjorden, Veiðilausa (af veiðr, fangst ved
jagt og fiskeri) og Vatnlausa paa Island (Landn. 2, 31
og 1, 13. 20), Vatsløs i Øifjeld i Thelemarken, Vindløs
i Eidsborg, Stenløs i Bolsø, i Grøtløsom i Jemteland,
D. N. 3, 679 (af grjót), Nafnlaus i Jølster (nu Namløs),
Snaasen (nu Navlus, matrikelen urigtigt: Naglhus) og
Hollen, D. N. 1, 1014 (nu Namløs), Brokløs i Sortland,
Sóllausa, nu Sylaust (matrikelen) i Odalen. – Mere i ly af
Havnøen ligger Vevelstad, vistnok en gammel gaard; det
kommer af mandsnavn Vífill (Vífilsstaðir). En søkonge
Vivil nevnes Munch n. F. H. I, 199; landnamsmanden Ingulvs
træl Vivil bosatte sig som frigiven paa Vífilstoptir
eller Vífilsstaðir paa Island og gav ogsaa navn til Vífilsfell
(Landn. 1, 8); Wyuill Rolfssön, lagrettesmand i Lardal
(Dipl. 3, 767); Vivil, Aud djupaudges frigivne, boede paa
Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/138
Utseende
Denne siden er ikke korrekturlest
112
KARL RYGH.