Vífilsdalr (Landn. 2, 17). Samme stamme findes i Vífilsstaðir, nu Vivestad, paa Vestfold og nær Stavanger (Dipl. l, 311), Vevelstad i Aamot, Vífilsþveit, nu Vevelthveit i Haus (Munch 119), Vilfissetr eller Vifilssetr i Eid, nu Vevilset (Muneh 99). En anden, men beslægtet stamme have vi i Viflastaðir, nu Vister i Skibthveit, Dipl. 5, 471, Veflen i Stange (Viflen d. e. Vifl-vin, Dipl. 2, 602), Vevlen i Hurum i Valdres, Vevle i Haus. Nu bør overalt skrives v i disse navne, stemmende med udtalen saavel i ældre som i nyere tid. – Søndenfor Brøløs er Høiholmen, i AB. 87 Høyholmr, af hey, hø, nu udpartet i mange gaarde i to samlinger; øfri bœr i AB. er maaske den nordlige. – Løknes (langt ø), vel af lœkr, stille, grenet bek, som de andre navne med denne begyndelse; nogen bek findes dog ikke nu her. – Anddalen af and imod, fordi dalen aabner sig lige mod den, der ser over fra Brønølandet. De gravhauge, som tiendes langs strandkanten fra Høiholmen til Vevelstad, ere ikke i sig selv noget bevis for bygdens ælde, naar de ligge saa nær søen og kun ved et sund ere adskilte fra den gamle bygd Havnøen; fastlandet er vistnok meget senere bebygget end denne, og Vevelstad er maaske den ældste gaard. – Auddalshatten og Høiholmstinderne ere vigtige sømerker, som kunne sees langt tilhavs. – Om den nordenfor indgaaende fjord Visten er ovenfor endel talt. – Ausa maa komme af fællesordet ausa, ti i folkespr. og isl. (ei hos Fritzner) en øse, fordi det ligger ved en rundagtig vig, der kunde vække forestillingen om et øseblad; en tange, der indeslutter bugten paa den ene side, heder derfor ogsaaa Ausskaftet (jf. ovf. om Næverskaft); den nevnes AB. 88. Jf. Ausa (matrik. Ausen) i Søreim (Munch 158) og Ausa i Verdalen ved en liden rundagtig vig af Leksdalsvandet. – Vistnes og Visthus med samme
