to vande, af hneppr, knap, snever. – Dønneslid af det i Brønø endnu forekommende mandsnavn Dønnes, som Iv. Aasen (Folkevennen IV, 297) forklarer af Dionysius, ligesom det ogsaa her brugelige Dines. Det er dog besynderligt, at samme navn nu i samme egn skal forekomme i to forskjellige former, og det er derfor maaske ei umuligt, at det første ligesom det andetsteds forekommende Tønnes (som imidlertid I. Aasen forklarer af Antonius) kunde komme af det lavtydske Tønniges (Tønnyes og Tønnies, Pott Personenn. 553), der findes blandt Tydskerne i Bergen Dipl. 5, 848. – Det største vand er Sausvandet efter gaarden Saus, hvilket navn i matrikelen vel rigtigt er gjengivet med Sauhus, d. e. Sauðahús af sauðr. Det er altsaa en lignende sammentrekning som i fjós (fjøs) for féhús. Sauðahús bruges som fællesnavn om et fjøs for sauder; saaledes fortelles det Landn. 2, 30 om Tungu-Odd, at han havde sine sauðahás ved Reykjaholt. I Aal i Hallingdal findes Sausgarden og Sausjordet, i Vinje paa Voss Sausjordet, der neppe kommer af gaarden Saude i Vangens sogn; med hensyn til anvendelsen som navn kan jevnføres Fjøse i Flesberg[1]. – Flatmoen, i matriklen urigtigt Flagmoen. – Stigvollen yngre gaard, som ei findes i matrikelen; navne med stig (som Stigen i Nesne og Dovre, Stigeim i Sparbuen) forklares af, at de ere blevne ryddede ved en tidligere brugt sti eller vei (stígr). – Den yngste gaard er maaske Paalsskogen, ryddet i slutningen af forrige aarhundrede af en flygtet svensk smed, som hed Paal
- ↑ Saus kan ei være opstaaet af Søhus for Suðrhús og være det store og lille „Sødhus,“ der i jordebogen af 1533 navnes ved siden af Nordhus som hørende under Torge; thi dette maa nødvendigvis have ligget nær Nordhus (af nørdra husom, AB. 90) paa vestkysten.
