(i matrikelen Skoug). – Nærmere Urdsfjorden er Hougset, der som navnet (Högnasetr) viser, er ældre.
Bindalen (fordum Birnudalr, af birna = bera, en hunbjørn) hørte i middelalderen til Naumdalen, og indtil den nyeste tid var halvparten af prestegjeldet annex til Kolvereid, medens det nuværende hovedsogn Vatsaas hørte til Brønø (se Krafts Beskr.). Navnet har rimeligvis oprindelig tilhørt den nu saa kaldte Aabygd, der gaar op mod øst fra Vatsaas og er den eneste del af prestegjeldet, hvorpaa navnet dal passer. – Her ligger Horsstad, rimeligvis før Hrossastaðir af hross, hest, ligesom Horsfjorden og Horsberg i Solstad sogn af Hrossafjörðr og Hrossaberg, og ligesom de fleste navne med denne meget hyppige begyndelse (jf. Horsens i Danmark af Hrossanes). Horsstad kunde dog ogsaa komme af Haarek, mandsnavn, ligesom Jørsstad og Ersstad paa Yterøen af Jóreksstaðir, Eiriksstaðir (AB. 25) og Frisvoll i Romsdalen af Friðreksvöllr (AB. 75). – Skarstad, fordum Skartastaðir (AB. 84), muligt af et øgnavn, der henger sammen med skart, praleri. – Granbostad. – Aabjøran maaske af á, en aa, og bjórr, m., i folkesproget bjore, en kileformet landstrimmel. – Heilstad, fordum Heiligstaðir (AB. 84), udtales: Hélstad. Bangstad af bangsi, bamse, som fællesord eller mandsnavn (Bangsastaðir), eller af stammen bagn, der gjenfindes i Bagn (Bang, søndre Aurdal), Begna elv, Bangdalen og Bangsund (for: Bagn-) og Bagna elv i Overhalven, Bagne, Ulvvik, Bagnsberg i Ringsaker, (Munch 144); stammens betydning er dunkel. – Vikjestad, fordum Víkingsstaðir (AB. 84), af mandsnavnet Víkingr; samme navn i Nære. – Rotvoll, ogsaa i Strinden og fl. st.; jf. Rota, Strinden, Rotvik, Lurø, Roterud, Faaberg o. fl., af gammelnorsk rót, n. omveltning, róta, at velte om, altsaa =
