Ranrike og i Borgesyssel, Munch 193, og Nafaruð, nu Naverud s. st.; thi noget mandsnavn Nafi, som man ellers kunde formode, findes vistnok ikke. I Naverskaft (matrikelen: Næverskaft) i Thjøtta have vi maaske genit. enkelt. af samme ord; deri er der da nogen pleonasme, saasom skaft ogsaa synes at betegne et i dale eller sletter fremstikkende fjeld eller en landtunge ude i søen; men her kunde den første del ogsaa være nafarr, en naver, og naverskaft kunde betegne en lokalitet ligesom Ausskaftet i Visten. Dette støttes af Navir (ɔ: Nafarr) eller Point of the Burr i Northmavine, Hetland (Munch i Ann. f. nord. Oldk. 1857 s. 359 f.). Nov findes fremdeles i Næverdalen i Kvikne, der skal udtales: Naaverdalen, og i Naavaarseteren (for Navar-) i Lom, der ganske har den beskrevne beliggenhed under et hjørne af Kvitingskjølen mellem Smaadalen og Thessedalen. – Teistdalen af teiste, en søfugl, som bygger rede høit oppe i fjeldet, og som jeg har seet paa dette sted. – Skaanvik længere ude i Urdsfjorden synes at indeholde samme stamme, som Skaanland (fordum Skáneyjærland) i Throndenes, Bodø og Stegen, der igjen synes at komme af det gamle skand, kystrand, hvoraf Skåne. Der er dog intet eiendommeligt ved dette sted, som synes at begrunde en saadan benevnelse; gaarden ligger i en lid mellem fjeldene, der gaar temmelig brat ned til søen. Heller ikke det i islandsk og i svenske dial. forekommende skán, skån, skorpe, giver en tilfredsstillende betydning. – Det indre af Naustvik er et uregelmæssigt skovland, der kun hist og her er ryddet, opfyldt af en labyrinth af vande, som dels ere forbundne ved seilbare strømme, dels adskilte ved smale eider, hvorover baadene drages (Drag); at komme frem tillands er meget besværligt. De fleste gaarde her maa betragtes som nybyg. Nepaasen paa en liden aas mellem
