setr, Akrsnes); Vandalsvik, AB. 89 Valdasvík, vel feil for Valdalsvík, der ved dissimilation er bleven til Vandalsvik; isaafald er det samme navn som Valdal i Søndmøre, af valr, falk (jvf. Haukedal i Førde) eller adj. valr, rund. Straum, før omtalt. – Enkelte af de øvrige navne kunne vel ogsaa skrive sig fra middelalderen, men størstedelen tilhøre aabenbart en nyere tid. De fleste have den bestemte artikel (-en), og saa godt som alle ere sammensatte. Enkelte kunne fortjene at omtales. Høllineset og Hølliaudnet (matrikelen: Hyllernes, Hilleraune) ved Høllivatnet maaske af hylr, gen. hyljar, høl (i vand); der er vande og stramme rundt omkring. Drauviken d. e. Draugviken. Tetingsdalen muligt af et mandsnavn; minder om navnet Teitr. Svarthopen ved Velfjorden og Hopen ved Urdsfjorden. Hop (Hopen) er et paa hele vestkysten almindeligt navn, af gammelnorsk hóp, n. liden, indesluttet bugt. Denne gaard ved Urdsfjorden giver et meget anskueligt billede af de stedsforhold, som navnet betegner; den ligger i et dalkvelv, der rundtom omgives af høie fjelde, som næsten gaa sammen mod søen, saa at der kun gjennem et trangt dybt skard er en aabning, hvorigjennem en bek slipper ud. Fjorde med dette navn ere vist alle smale i sin munding, bredere indenfor og omgivne af høie fjelde. – Navan ved Urdsfjorden (matrikelen: Næven) af det i navne almindelige nöf, gen. nafar, nærmest brugt om hjørnerne paa tømmerbygninger, i navne om et sted, der ligger under en fjeldpynt, som stikker ud mellem to sammenløbende dale, og betegner altsaa omtrent det samme, som f. ex. i Hallingdalen heder Nos. Ellers i Helgeland ogsaa Bergsnov (i Nesne og Vefsn, udtalt: Bersne eller Bersnev; navnet findes ogsaa i Kolvereid og i Herø, Søndmøre). Samme stamme er der vel ogsaa i Nafastaðir, nu Naverstad i
