den af Velfjorden (Akset inderst i Velfjorden, Vandalsvik, Eid yderst). Det er muligt, at navnet egentlig kan have betegnet Brønøfjorden, men senere er blevet brugt om selve Brønøhalvøen og altsaa ogsaa om Velfjordens vestkyst. Harmr nevnes som fjordnavn i Sn. Edda; man kunde sette det i forbindelse med ordet harmr, sorg, bekymring; men det synes da at passe mindre godt paa Brønøfjorden med den tætte skjærgaard udenfor. Samme stamme i Hermd (nu Hermenø) i Ranrike (Munch Beskr. 202). – Bilisskógar i Harm (AB. 89) gjenfindes ei nu. – Heggstraumr (AB. 90) maa vel staa i forbindelse med navnet Hegge inderst i Velfjorden; muligt er det Straum langt inde i Naustvik, der før maaske som et underbrug af Hegge har hedt Heggstraum[1]. Om de tvivlsomme Hognastaðir og Dilstaðir er før talt. – Kysterne inde i Brønøfjorden ere aabenbart meget yngre bygd end Sømnerne. Trælnes (Þrælanes Dipl. 1, 497) ligesom det indenfor liggende Trælviken henvise dog til den ældre middelalder. – Rotdal, fordum Ratardalr (Dipl. 1, 497).
Den større del af Velfjorden, som nu hører til Naustvik sogn, har i middelalderen vistnok været tyndt bygget; den udgjorde ei heller noget eget sogn. Ældre gaarde synes at være Hegge, Enge, Strand, Hildstad (maaske af Hildulfsstaðir, ligesom Hildstad i Meldalen, Munch s. 83); dernæst Akset (Agsetr AB. 89) af akr; samme navn paa Hitren, Aksnes i Verdalen og Leksviken (egentlig Akrs-
- ↑ Om begge disse gaarde faar man oplysning af Throndhjems erkestols jordebog af 1533 (i rigsarkivet), hvor det, som det er mig meddelt, heder ved Eide: „ligger ein ødegaard under kallis belskog och aagher band ifra seg indtill ottersteinen“; gaarden maa saaledes vel nu være gaaet ind under Eide. Om den anden heder det ved Hillestad (Hildstad):“„ligger under sin strøm som beiter Heggestrøm.“
