469 anm. 6; i Flat. III, 127: Tiolgarheimr). Den første del findes ogsaa i Telgsetr.(AB. 69), nu Talset i Thingvoll, „samt i Tælgdalr og Tælgþvæit paa Vestfold (røde Bog). Det maa forklares af telg, der med sideformerne tilg og talg anføres fra Nordland som navn paa planten struthiopteris germanica, medens telg i Nordhordland, Sogn og Valdres betegner aspidium filix mas; se I. Aasen, norske plantenavne s. 26 f. og Jenssen-Tusch nord. plantenavne. Den gamle form maa have været tjálg, fem., med sideform telg. Disse steder maa derfor have navn af, at der voxer bregner, jf. Bregentved i Sjæland, Brackenthwaite i Nordengland.“ (Bugge.) – Et godt stykke længere nord er Mo (Mór, AB. 90). Lund, fordum Lundar (AB. 90). – Horn ligger ved spidsen af halvøen mellem havet og Velfjorden; deraf heder det udenfor liggende nes Hornsnes, paa karterne urigtigt Horsnes. Alle disse navne synes omtrent ligesaa gamle som navnene i det sydlige Sørsømn.
Harmr nevnes som en fjord i Brønø prestegjeld. I fortellingen om Steigarthores død i Heimskr. pag. 640 (Ungers udg.) fortelles det, at Thores folk laa i den fjord, som heder Harmr, da de fik se Magnus’s flaade komme seilende, og at da nogle roede til havs, andre ind i fjorden og Thore selv til Esjetun (paa Havnøen), hvor han blev indhentet. Dette kan passe paa Brønørjorden og Velfjorden; Munch (n. F, H. II 486) forstaar det om den første. Naar der AB. 90 staar: þessar jorder atte knutzkirkia j harme, er det vel rimeligst at henføre j harme til knutzkirkia, hvorved altsaa Harmr bliver Brønøfjorden, siden det siges, at Brønø kirke ligger der. Naar der nedenfor staar: „ábœlit (d. e. prestegaarden) j harme“, støtter det den samme mening, da vel prestegaarden maatte ligge nær kirken. Men af de 5 gaarde, som AB. 89 nevner som liggende i Harmr, er der 3 paa vestsi-
