slægtede betydninger maa man ogsaa lægge i malm i norske navne. Hjelmset kommer vel af hjalmr, stak eller anden indretning til opbevaring af hø eller utersket korn (Fritzner); saaaledes Hjelmeset, Herø Søndm., Hjalmseng, nu Hjelseng i Hamerø (Munch 65), Hjelmeland, fordum Hjalmaland, i Ryfylke og i Holmedal, Hjelme i Norddalen, Hjelmbrekke i Jølster; det samme har man maaske i det besynderlige Hjalmalaup, nu Hjellop i Leksviken (AB. 27). Hvor den første del har enkelttalsform, kan det maaske undertiden komme af mandsnavnet Hjalmr; saaledes i Hjelmstad, Gausdal. – Længere indover Urdsfjorden: Frilstad, fordum Friðleifsstaðir (AB. 89). af mandsnavnet Friðleifr. – Humbernes, udtalt Ombernes, men matrikelens form er dog vist ret; den gamle form er neppe kjendt. Det er vistnok samme stamme som i Hornbora, Hornborusund (Dipl. 1, 469. 1038) i Kvilde sogn i Ranrike, Hornborustaðir, nu Homerstad i Løiten (Dipl. 1, 637), Humborstad i Daviken (Hornborestad, Munthe), Hornboruey og Hornborusund, nu Homborge, Agder, Hornborga i Vester-Gøtland, før Hornbora, Omborsnes i Bamble (Kraft Beskr. II, 87). Jf. Hornbori, nu Horberg i Rissen, der synes at være en maskulin sideform. Disse navne komme af horn, d. e. fjeldhorn, og bora, f. hul; hornbora betyder altsaa et hul i en fjeldtop, ganske i analogi med det gamle húnbora, hul i mastetoppen, af húnn, mastetop; disse steder maa altsaa have sit navn af, at deri nærheden findes en fjeldtop med et hul i. – Her ender den gamle bygd langs Urdsfjorden; de indenfor liggende steder skulle behandles sammen med de indre senere bebyggede strøg. – Nordenfor Brekseide ved Brønøfjorden ligge nogle gamle gaarde. Grøteim, fordum Grjótheimr (AB. 89), af grjót, sten, urd. Baustad (matrikelen), af mandsnavnet Baugr; burde derfor skrives
