i Sandssverv D. I, 594); den ligger i en lid ved en vig. –
Sigerstad (matrikelen), urigtigt for Segelstad (med tykt
l; dette viser, at det ei, som skriftformen kunde bringe til
at tro, kommer af mandsnavnet Sigar); maa komme af segl
(seil), der gjerne udtales ségel. Oprindelsen kan forklares
ved følgende ord i Landnáma 3, 11: Þormóðr kom skipi
sínu í Siglufjörð ok sigldi inn á Þormóðseyri ok kallaði
ae því Siglufjörð ok Siglunes (nærmest af sigla, f. mast,
jf. sigla, at seile). Ogsaa denne gaard ligger lige ved stranden;
den gamle form kan have været Siglustaðir eller
Seglstaðir. Jf. ogsaa Sigluvík paa Island, Seglvik i
Skjervø, Segleim i Ekersund og Kvinnhered. Det er
mindre rimeligt at tenke paa Sigvaldastaðir af navnet Sigvaldi,
hvoraf Seielstad i Gudbrandsdalen, da g isaafald
ei vilde være saa skarpt bevaret. – Holand i matrikelen
skal være Holan, ar hóll, forhøining, som det „tykke l“
viser, hvormed det udtales (altsaa ei: Há-land, d. e. Høiland).
– Om Dønnes er tidligere talt. – Vanved, ø med
en gaard vestenfor Døn; den sidste del er viðr, træ, skov;
man kunde sammenligne det med folkesprogets vanvida, vanvea,
om trækar med for smaa staver (I. Aasen), og forklare
det: som mangler skov, ligesom en ø ved Horten heder
Vealøs, saa at den gamle form kunde være Vanviða eller
Vanviði[1]. I Karlsø er en Vannø (hvoraf navnene Vannholmen,
Vannereid, Vannsund, Vannvaag, Vanntinden),
hvis ældre form maa have været Vönd eller Vöndr,
genit. -ar; man maa her tenke paa det gamle ord vöndr
(vandar), kjep, tynd myg gren, hvoraf der kan have været
et ord vandarviðr, smaaskov, vidjebuske, og dette kunde
- ↑ Denne forklaring er en formodning af prof. Bugge. Jeg har ikke været paa øen, og har ved uagtsomhed forsømt at søge underretning om de stedlige forhold.
