af björgvin (ligesom navnet Bergen), da baade g og e ei da saa ganske kunde være forsvundne i udtalen. Matrikelens navne ere visselig temmelig gamle. – Berfjorden (fjord og gaard), vel fordum Berufjörðr, af bera, binse, der hyppigt bruges som kvindenavn. Den sidste brug ligger oftest til grund i stedsnavnene. Jf. Berufjörðr, Berufjarðardalr, nu Bervendal i Ranrike, Bervik i Hadsel, Berufjörðr paa Island, Bardal, fordum Berudalr (AB. 4), i Beitstaden, Berefjord og Beraas i Lindaas; man jevnføre hermed de mange navne med bersi, bessi (d. e. bjørn), der ogsaa bruges som mandsnavn – Gjessfjorden (matrikelen Gjedsfjorden) kan komme af mandsnavn Geir, ligesom Gjesver vestenfor Magerøen ved Nordkap, fordum Geirsver (Olav h. S. c. 143), eller den ældre form er Geisfjörðr af et subst. geis af verbet geisa, der brugtes om det brusende hav[1], jf. Geissjór (nu Gjessø) og Geisáss (Gjesaasen) i Aasnes (Munch 151), Geisáss (Gisaas) i Sparbuen og i Namdalen (Munch 73 og 70). Hermed kan ogsaa jevnføres det gamle Eisufjörðr i Steigarsysla (AB. 94) af eisa = geisa. Paa en ø i fjorden findes mange begravelser, som det synes, fra en meget gammel tid. – Længere inde ligger Dalsvaag, der maaske henviser til et gammelt gaardsnavn Dal. – Gullstad, maaske af navnet Gudleiv, ligesom Gulsvaag paa Vega af Guðleifsvágar. – Vaag ved Vaagsvaagen, før omtalt. – Skeid, Vaag og Glein, der ligge i et belte tvert over øen, ere aabenbart meget gamle gaarde. Det sidste, som synes at være et stammenavn, kan jeg ei forklare, om det ei hænger sammen med folkesprogets gleine, f. = glenna, grønning mellem skov eller klipper (Glenna er hyppigt som gaardsnavn og ved siden deraf findes Glæinna
- ↑ Den sidste forklaring skyldes prof. Bugge.
