Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/113

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
87
HELGELANDS STEDSNAVNE.

Sverre slog Magnus Erlingssön) med en ualmindelig afledningsform, nu Hørte; Hirt, Voss (Björg. Kalvsk. 73: í hirti); Björg. K. 7 5 har i hirrini, vist feil for hirtini ɔ: Hirtvini, kanske et andet navn paa den samme gaard i Voss; Hirtaþveit i Elfteløt, D. N. 3, 915. 6, 348, nu Hørthveit. – Nordenfor er forlandet bredere, og her er tillige en indre rekke gaarde; her er det for omtalte Søra (med parter: Hallestuen og Fløta), men forresten have disse gaardes navne en yngre karakter: Markvoll, Breidmo. Thormodsvoll nevnes dog i den yngre middelalder (AB. 88); ligesaa Kleif (AB. 88), nu Kleiven. – Ved Noviken kunde man tenke paa nór, et meget gammeldags ord, i Snorra-Edda blandt skibsnavne, jf. Nóatún; altsaa samme betydning som i Skipevik, Dybvaag. Men da blev navnet overmaade gammelt, hvad den tilføiede artikel taler imod. Samme navn i Gildeskaal. Det kunde mulig være en forkortelse i udtalen for Nordviken, her modsat Søvik, i Gildeskaal modsat Mevik og Storvik (i nærheden); det er ikke sterkere forkortelse end i Søvik. Matrikelen har mod udtalen Noeviken[1]. – Stokka som paa Handnesøen. – Sandnes. Ingen gravhauger eller minder om den gamle tid findes nu, saavidt jeg har kunnet opdage. Det er verdt at merke for fortellingen om Haralds overfald, at gaarden ligger søndenom en liden aas (Sandnesaasen), som man maa over for at komme til det sted, hvor nøstene nu ere og vel altid have været, da der her er en god havn; man kan saaledes ikke se fra gaarden til søen. Dette sted med landhandlerboligen og nøstene kaldes Sandssjøen eller Sand-

  1. Min forklarings rigtighed godtgjøres ved, at gaarden i D. N. 6, 905 kaldes Norwigenn, hvilket jeg senere er bleven opmerksom paa.