met kommer ogsaa hvítingr som sønavn i Sn. E.; Svenningen, et par øer, d. e. Sviðningr, som er afsvedet til græsvext (jfr. Svenningsdal i Vefsn); Dypingen (2 gange), ligesom Djupskjer udenfor Aasver, vel af at den hæver sig af dyb havgrund. – Af de med ey sammensatte navne har man vist et meget gammelt i Hereyjar (Nordherø og Sørherø, adskilte ved et smalt sund; dette forklarer, at der ikke er et stammenavn, da de ikke kunde sammenfattes under et eneste navn og heller ikke ere forskjellige nok til to særegne navne, grundede paa lokalanskuelse); efter dem blev halvfylket nevnt. Samme navn findes i Søndmøre. Denne i stedsnavne hyppige stamme Her (der dog ofte i nuværende navne foran s og st er opstaaet ved en sterk sammentrekning) er det samme ord herr (gen. hers eller herjar), der saa ofte forekommer i personsnavne (ex. Herjúlfr, Herdís) og der vel maa forklares: krig, viking. Det betyder ei alene hær, men ogsaa overhoved en samling af en mengde mennesker, saaledes til thing. I stedsnavne betyder det saaledes vel dels et sted, hvor folket pleiede at samle sig til krigstog (undertiden kanske: hvor vikinger pleiede at holde til), dels et thingsted; her har man snarest den sidste mening, da det er rimeligt, at halvfylkets thingsted har været paa disse øer, i Herøerne paa Søndmøre snarere den første, da man ser, at det har været et almindeligt samlingssted for hære, som skulde drage tilsøs, og anløbsted for ankommende hære (Jomsvikingerne lagde ind her, Munch, n. F. H. I, 2, 114; her ventede kong Olav paa Ledingstroppernes samling 1027, s. st. I, 2, 727; Olav lagde ind her for at faa efterretninger om sine fiender paa sin flugt, I, 2, 754; Erling skakkes flaade samledes ved Herø i 1179, III, 96 osv.). – De øvrige med ey sammensatte navne maa betragtes som yngre. Med dyrenavne ere dannede:
