Hjartøia (4 gange) af hjörtr (hjartar), hjort, Ulvøia, Bjørnøia (2 gange), Ravnøia, hyppigt, Ørnøia, Arøia, af ari = ørn, Gjæssøia, hyppigt, Tranøia, Skarvøia (flere gange), Maasøia og Maaøia (af gammel norsk már, gen. más, maase), Reinøia, Selsøia, Ormøia, Kvaløia (byppigt navn, af hvalr, hval; endel kunne maaske komme af det gamle i navne saa hyppige hváll, hóll, bakke, høi, ligesom Kvalan, øer udenfor Brønø), Sildøia. Røssøia og Rossøia (østenfor Thjøtta og i Lurø), af hross, hest, Hestøia, Lambøia, Svinøia, Kjeøia (af kið), hyppigt ogsaa nordenfor, jf. Hanøen (matrikelen i Lofoten) af hana, gammelnorsk haðna, ung gjed, Bukøia, Nautøia, Fæøia, Buøia, der næsten bruges som fællesnavn („det er buøia til Anøia“ d. e. seterø, havnegang). Saadanne af tamme dyrs navne sammensatte have sin oprindelse af, at øerne ere brugte som buøer, græsgange. – Andøen udtales Anøia med langt a; det synes derfor mindre rimeligt, at det kommer af and; det kunde komme af ørn (Arnarey) eller navnet Arne (ligesom Arnargarðr i Dovre nu udtales Angard). – Nordenfor Tomma ligger den lille Selotø, som bør skrives Sellaat, af selr og látr (d. e. leie, af liggja), altsaa et sted, hvor selen kryber op paa land og ligger; ligesaa Sælloter (matrikelen) i Hadsel og Sallater, Ytterøen, fordum Sellátr (AB. 26), hvor der er et nes, som endnu er et almindeligt fangststed for sel; Sellátr, nu Sellater i Ranrike, Sellátr paa Austrey blandt Færøerne (Munch 211). – Navne af vextligheden: Roosøia, vestenfor Thjøtta (matrikelen: Ros–), Orderøia (skrives: Olderøen), Lauvøia (Løvøen), Laufey, AB. 89, Risøia, Røirøia (at. hreyrr, m. rørt men det kunde ogsaa komme af hreyrr, stenrøs), Blomsøia AB. 127 (?), Slaattøia og Slaatterøia, som bruges til slaateng (sláttr, gen. sláttar). – Lisøen; jeg har ei været
