Side:Historisk Tidsskrift (Norway), Første Række, Første Bind.djvu/102

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
76
KARL RYGH.

af to kun ved et ganske smalt eid forenede dele, deraf vel flertallet; AB. 89 nevner ogsaa Úttorgar, nu Uttorge paa den ydre ø. – Tenna (urigtigt Tenø) ved Herø, fordum Þerna AB. 87, af fuglen þerna, tenne, søsvale. – Alteren (forskj. fra Alleren eller Alderen, Lurø), maaske af álpt, svane, hvoraf mange navne paa Island; anden del kan neppe være –tarren, da dette bruges om blindskjær. – Med afledningsendelsen –ing: Yksningen i Bindalsfjorden (Yxningr, AB. 84) af yxn, oxe; Yksningerne ved Herø. – Ylvingen (skrives nu: Ulvingen) før: Ýlfingr, AB. 90, udenfor Velfjorden, af úlfr; jf. Ýlfi, Lofoten; Ulvøia, Lurø. – Gimlingen, Brønø, maaske af gymbill, væderlam (Fritzner tillæg; y veksler jo ofte med i). – Hysingsver,. Vega (hysings wer, AB. 90). Af hýsa, at huse, kunde vistnok dannes Hýsingr, skjønt man hellere skulde vente femin. hýsing, jf. Husver i Alstahaug, ligesom Hysingstad paa Stord, der dog kan komme af mandsnavn Hýsingr, ved siden af Husstad. – Flere navne paa skjer have denne form: Lislingen (af lítill, liden); Lysingen kan komme af fiskenavnet Lysing, gadus merluccius (I. Aasen), af gammelnorsk lýsa, d. s. (P. Claussøn nevner blandt fiske, som forekomme i Nordland, Lyr eller Lysse); Skjerdingen (paa søkartet urigtigt Sjelingen), af skarð, som har et fjeld med skard i (jf. Skjerdingstinden blandt de syv søstre); Bælingen, maa komme af bale, m. i folkesproget og bali, m. i gammelnorsk „en vold eller jevn forhøining langs strandbredden“ (I. Aasen), hvilket forekommer sammensat om skjer over vandet (–balen); Grøningen af grœnn efter farven; Kvitingen (s. ovf.) af farven i fjeldet eller af, at den jevnlig er omgivet af brænding; 3 øer af dette navn i søndre Helgeland ligge alle langt tilhavs, ligesom Kvitingsøerne udenfor Buknfjorden; af søskum-