navn været et sterkt femininum Mynd. – Skorpa ved Døn, et af de almindeligste ønavne langs kysten; den er høi og rund seet sydfra. Navnet kunde komme af skorpa, f. skorpe. En del af øerne med dette navn har dog vist forhen hedt Skarpa (med overgang som i vagga, nu vogga, se I. Aasen gramm. § 102 med anm.). I Sn. Magn. s. Erl. cap. 18 nevnes Skarpa, som forstaaes om Skorpa paa sydsiden af Korsfjorden; en af Syderøerne hed Skarpey (Munch Beskr. 212); i s. Inga ok br. cap. 20 nevnes Skarpasker eller Skörpusker ved Englands kyst (S.B.). – En mindre ø er Imø i Bindalsfjorden, rimeligvis fordum Íma. Det er ikke let at slutte sig til betydningen, da det kunde henføres til forskjellige stammer. Man kan tenke paa det i Edda forekommende íma, f., strid og forklare navnet af, at den har været gjenstand for strid (jf. Vígdeild, gaardsnavn, nu Vigtil, Vigdelen, Frosten, Leksviken, Gildeskaal) eller paa ima i folkesproget = isprengt stribe eller plet med overgang til en anden farve (I. Aasen). I Mandals pgd. er en gaard Ime, fordum Íma (Mch. 134). – Vomma ved Havnøen, fordum Vömb eller Vambarhólmr (Sn. Magn. barf. s. 6) har navn af sin form (vömb f.). – Søla (tykt l), i matrikelen Sølen, liden høi ø paa vestsiden af Vega; man kunde nærmest tenke paa söðull, sadel, hvilket vilde passe fuldstendigt med øens form; men det er besynderligt, at omlyden er beholdt, da det ellers heder – salen (undtagen Sølen i Østerdalen), og det har derhos enstavelses tonefald, hvilket tyder paa, at a maa være artikel og ei flertalsendelse. – Torgar, gammel form (AB. 89), nu i matrikelen Torget, bør skrives Torge, af torg, n. torv, handelsplads, altsaa med den samme overgang fra neutr. enkelttal til fem. flertal som i Túnir, Nesjar o. fl. Jf. Sandtorg paa Hinn (Dipl. 6, 198 j Sandhþorgom d. e. -torgom). Øen bestaar
