tilføielse af ö. Alst’en maa vistnok tenkes som mellemform (fra Alöstin), men ber dog ei bruges, dels fordi t ei nu høres, dels fordi den giver anledning til en urigtig udtale (Al-stén), der vistnok er temmelig almindelig i det sydlige af landet. – Deraf gaarden Alstahaug i S. V. med kirken, hvorfra navnet er gaaet over paa prestegjeldet, af Alastarhaugr, Alstarhaugr, altsaa ganske forskjelligt fra Alstadhaug i Skogn[1]. Gaarden og kirken ligger paa en slette, som vistnok ogsaa i fortiden; men der er høidedrag og fjeldknatter rundt omkring, og muligt er det ogsaa, at den gamle, ualmindelig store gravhaug udenfor ved søen, om den skulde være meget gammel, kan have givet anledning til navnet. I det 15de aarhundrede: Alistahogh (Dipl. I, 750) og 1570: Alstehoug (D. 6, 805). – Thjøtta (urigtigt skrevet: Thjøtø), fordum: Þjótta. Efter Bjørn Haldorsen og E. Jonsson betyder þjótta paa islandsk „senet, trevlet og seigt kjød.“ Det er muligt, at det kan være samme ord, og navnet maatte da have hensyn til noget eiendomligt ved jordbundens beskaffenhed. Jeg har ikke været paa øen; den er lav og temmelig flad. Udenfor Throndenes findes der efter Munchs kart en liden ø ved navn Thjøtø. Det vilde være ønskeligt, om nogen, som havde kjendskab til begge disse øer, kunde give oplysning om, hvorvidt de vise nogen lighed i udseende. – Mindlandet efter Munch før: Minda; men AB. 87.89. 90 har Mynda, Dipl. N. 2, 150: Myndanes og Myndines; de sidste former kunne maaske tyde paa, at gaarden egentlig har hedt Myndarnes, og øens
- ↑ Naar dennes gamle form angives at være Ölvishaugr, Alvish. (Munch 74, AB. 20), maa man dog slette en mellemform Ölvisstaðahaugr, enten = Ölvishaugr eller en gaard ved siden af.
paa øen, som egentlig gjaldt søen udenfor, vilde ikke være paafaldende.
