Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/99

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
51
1375. Dronning Margrete faar Elveſysſel i Morgengave.

Hertug Erik af Saxen, der igjen lod det beſtyre af Tydſkeren Gottſkalk Skarpenberg. Dette ſtod, ſom det ogſaa tidligere af os er paapeget, upaatvivlelig i Forbindelſe med den Overdragelſe af Skaane m. m. til Margrete ſom Morgengave, hvilken af en enkelt Forfatter omtales; men da vi nu ſee, at Vardbergs Overdragelſe til Kong Valdemar var Betingelſen for Baagahuus’s Tilbageleverelſe til Kong Magnus (eller Haakon under Faderens Fangenſkab), med andre Ord at Baagahuus ſtilledes ſom midlertidigt Pant for Vardbergs Afſtaaelſe, og dette virkelig i 1366 blev overladt til Kong Valdemar[1], medens Baagahuus atter fik en af Kong Haakons Mend til Befalingsmand, ligger den Slutning nær, at der allerede i 1363, kort før Kong Magnus ophørte at kalde ſig „Skaanes Rangen blev ſluttet en Overeenskomſt om, at Baagahuus med Elveſysſel, eller maaſkee endog alle de Landſkaber, der tidligere havde udgjort Dronning Blanches Morgengave i Norge, nu ſkulde tilfalde Margrete ſom Morgengave iſtedetfor Skaane og Halland m. m., og at dette egentligen har været den Tractat om Skaanes godvillige Afſtaaelſe til Kong Valdemar, hvorover der af Kong Magnus’s Fjender i Sverige ſiden blev gjort ſaa ſtore Ophævelſer. Under denne Forudſetning, ſom vel er den rette, at Baagahuus med Elveſysſel nu betragtedes ſom egentlig tilhørende Dronning Margrete, beſtyredes det formodentlig i hendes Navn af forſkjellige Høvedsmend, indtil Kong Magnus var kommen paa fri Fod, og det— maaſkee — overlodes i Pant til Hanſeaterne, hvorved der da rigtignok maa have været ſtillet Margrete nogen anden Sikkerhed, hvad det nu kan have været. Om det ſtod i nogen Forbindelſe hermed, at Dronning Margrete idetmindſte kort Tid efter var i Beſiddelſe af Elfsborgs Slot (hvortil og den gotiſke Deel af Hiſingen hørte), eller hun arvede det efter ſin Fader, og denne havde haft det i ſin Beſiddelſe lige ſiden 1366, er af Mangel paa tilſtrækkelige Oplysninger nu umuligt at afgjøre. Derimod maa det anſees for temmelig viſt, at Baagahuus under alle Omſtændigheder blev tilbagegivet efter ikke ſaa lang Tids Forløb. Men den danſke Kong Valdemars Død, ſom indtraf allerede paa denne Tid, gav Tingene en aldeles ny og til de ſildigſte Aarhundreder virkende Vending.

5. Danſke og ſvenſke Tilſtande. Kong Valdemar Chriſtophersſøns Død. Junker Olaf. Kong Haakons Søn, velges til Danerigets Konge.


Kong Valdemar var, ſom det forhen er omtalt, kommen tilbage til Danmark efter ſin lange Fraværelſe i Slutningen af 1371 eller den førſte

  1. Hvad der herom i det Foregaaende er nævnt, kan ſuppleres dermed, at Kong Valdemar af de „Ældſte Danſke Rigsregiſtraturer“ l. S. 156 ſees i 1366 at have været i Nordrehalland (navnlig paa Kongsbakke) og da formodentlig har taget det i Beſiddelſe.