vejen, men blev i Boulogne, der siges ikke hvorfor, greben og fængslet; han blev vel siden løskjøbt for 500 Mk., men neppe førend efter et Aars Forløb, thi først den 25de Januar 1376 holdt han sin Indtrædelse[1]. Hvor længe han forestod Biskopsstolen, vides ikke, kun er det vist, at han levede i 1380[2]. Efter hans Tid bleve neppe Biskoperne over Syderøerne mere udnævnte ved pavelig Provision, og deraf fulgte ogsaa, at de ikke længere tog nogen Notits af Erkebiskopen i Nidaroos.
Kong Haakons første Foretagende efter at have erfaret Faderens Død var vistnok at tage de Landskaber i Besiddelse, som hidtil havde tilhørt denne. Med Bestemthed vide vi dette ikke, uden om Island, hvor Kong Haakon, uagtet man forhen havde svoret ham Troskabseed der, da hans Fader var tagen til Fange, nu atter foreskrev, at en saadan Troskabseed skulde aflegges, først paa Althinget af tre Tylfter Bønder, siden enkeltviis i Syslerne[3]. Hans Ophold paa Tunsbergshuus i Januar 1375 og, som det lader, indtil over Paasken havde upaatvivleligt samme Øjemed, og maa man derfor ligeledes formode, at han i samme Erende var over paa Østsiden, i Borgesyssel, Ranrike og Elvesyssel. Ogsaa over Orknøerne forføjede han, idet han paa et Raadsmøde i Oslo, hvor navnlig Hr. Sigurd Hafthorssøn var tilstede, den 30te Juni 1375 forlenede den forhen nævnte Alexander de le Ard, Dattersøn af Malise Jarl, med Jarledømmet for et Aar, det vil sige indtil næste St. Hansdag[4]. Denne Alexander, der havde begivet sig over til Norge, som det heder, for at gjøre sig fortjent til Kongens Naade og Velvilje, fik Forleningen paa de Vilkaar, at han af de kongelige Indtægter, der ej hørte til Sagøren, skulde have det Halve, og sende den anden Halvdeel til Bergens Fehirdsle, men at han skulde beholde den hele Sagøre undtagen Thegngilde og Ubødemaal, hvilke Kongen forholder sig selv. Heller ikke fik han Jarletitel, men kaldes alene Kongens „veldige Høvedsmand og Gjemmer“[5], formodentlig ogsaa ofte „Hird-
