Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/94

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
46
Haakon Magnussøn.

hører man noget om hans Gjeld til Pavestolen i Anledning af det store Laan, idet Provst Hermann i Lübeck, Biskop Henriks Fuldmegtig, den 13de April 1375 meddeelte Biskop Nikolas af Skara Qvittering for 13 Mk. brendt Sølv i Afdrag paa 25 Mk„ som han skyldte som Cautionist for den salig Konges Laan: en Udbetaling, som Biskop Nikolas dog siden, nemlig i November 1377, fordrede tilbage, eftersom Provst Hermanns Hverv som Collector skulde være ophørt, da hiin Betaling skete[1]. Dette er forresten den sidste Gang, at dette Laan kommer paa Bane. De fleste Cautionister var vel nu for det meste døde, saa at man ikke havde nogen egentlig at holde sig til, og Schismet, som siden indtraf, maatte gjøre det vanskeligt for hvilkensomhelst af begge de indbyrdes fjendtlige Paver at fordre det med Strenghed indfriet. Derfor er det heller ikke nogensinde blevet indfriet, og Gjeldsbrevet samt de øvrige dertil hørende Documenter ligge endnu i det pavelige Archiv.

Om Erkebiskop Thronds Virksomhed og Embedsførelse i disse Aar veed man foruden det lidet, som allerede er omtalt, intet andet at.berette, end at han fordrede Palliehjelp ogsaa af Island, da der udtrykkeligt fortælles, at Biskop Oddgeir til Skaalholt, der i 1373 kom tilbage fra en Reise til Norge, ogsaa havde Brev med fra Erkebiskopen, hvori dennes Hjelp fordredes[2]. Det er meget muligt, ja endog heel sandsynligt, at Thronds Forgængere.ligeledes havde fordret den, men der er i alle Fald intet udtrykkeligt nævnt derom.

Kort før Kong Magnus’s Død blev ogsaa, saavidt vides, den sidste Biskop til Syderøerne indviet, over hvilken Erkebiskopen af Nidaroos endnu udtrykkeligen erkjendtes at have Supremati som Metropolitan. Dette var den føromtalte Jon Doncan, Archidiaconus i Som. Biskop William døde den 21de April 1374, og den 1ste Juni valgte Geistligheden paa Man denne Jon Doncan, der var mansk af Fødsel og nu maaskee netop befandt sig paa Øen i Anledning af sit Collectorhverv, til hans Efterfølger. Han begav sig da strax til Pavesædet og blev her ogsaa den 6te November derefter bekræftet i Verdigheden, men merkeligt nok, ved Provision, uden at dog det tidligere Valg, som det ellers var sedvanligt, omtales eller casseres. Blandt de sedvanlige Anbefalingsskrivelser udstededes ogsaa en til Erkebiskopen i Nidaroos. Han indviedes den 25de November af en Cardinal og begav sig strax paa Hjem-

  1. Celses Bullarium, S. 136, Breve i det fra. Rigsarchiv. I Brevet af 1377, der er dateret 4de November, taler Biskop Nicolas om den hele Sum af 25 Mk. br. som allerede betalt. Aarsagen, hvorfor Provst Hermanns Hverv som Undercollector skulde ansees fem ophørt, var formodentlig den, at Biskop Henrik af Slesvig, der havde ansat ham, imidlertid var død.
  2. Isl. Annaler, Udg. S. 324.