Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/92

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
44
Haakon Magnusſøn.

ſom Guido af Croix havde beſkikket, ſlet ikke vilde give Slip paa Beſtillingen[1].

Strax efter fik Biſkop Henrik det ſærſkilte Hverv at indfordre og ad retslig Vei ſætte Kammeret i Beſiddelſe af alt Løsøre, der havde tilhørt Erkebiſkop Olaf, og ſom Paven allerede inden dennes Død havde lagt Beſlag paa, ſaaledes ſom det allerede i det Foregaaende er omtalt[2]. Alt dette rørlige Gods, indeſtaaende eller udeſtaaende, ſkulde Biſkopen kræve og modtage, hvori det ſaa beſtod, og hvem det ſaa var, der ſad inde dermed, tvingende enhver den, ſom ſatte ſig derimod, han maatte endog beklæde den højeſte geiſtlige eller verdslige Verdighed, ſaavel med kirkelige Straffe ſom ved Paaberaabelſe af den verdslige Myndighed, hvis den udfordredes, og naar galt var inddrevet, ſkulde han ſende det til Kammeret ſaa ſnart ſom muligt. Dog ſkulde der fradrages, hvad Erkebiſkopens Bo ſkyldte for Udgifter til ſin egen og Kirkens uundgaaelige Nødvendigheder, hvad hans Begravelſe koſtede, hvad der maatte ſkyldes en og anden i Skadeserſtatning, hans Tjeneres Løn, og de Bøger og andre Sager, ſom Erkebiſkopen havde erhvervet ved Arv eller eget Arbeide eller af Kirkens Gods; ligeledes ſkulde de ſaakaldte Legitimparter afgives til hans Arvinger, om han havde ſaadanne, og derhos ſkulde man ikke befatte ſig med de Bøger eller kirkelige Prydelſer, ſom hørte til Kirken og Erkeſtolens Inventarium. Imidlertid var det kommet til Pavens Kundſkab, at Erkebiſkop Thrond uberettiget havde ſat ſig i Beſiddelſe af endeel af det ſaaledes forbeholdte Gods og heller ikke nu vilde give Slip derpaa; derfor befalede Paven ved Skrivelſe af 29de Mai Biſkop Henrik, ſaafremt hiin ej godvillig vilde afſtaa det, at indſtevne ham til at møde ved Pavehoffet inden ſex Maaneder for der at modtage Dom efter Rettens Medfør[3]. Kong Haakon blev af Paven ved en ſæregen Skrivelſe anmodet om at være Biſkop Henrik eller hans Undercollectorer behjelpelig. Biſkop Henrik fik ſiden den Befaling, der allerede tidligere havde været Johan Doncan paalagt, at remittere, hvad han maatte faa indſamlet, til nogle udtrykkeligt navngivne florentinſke Kjøbmend, der udførte Curiens Forretninger, i London eller Brügge, imod deres Qvittering, der ſkulde være tilſtrækkelig til hans Legitimation[4].

Hvor meget der ved denne Leilighed tilvejebragtes i Norge, eller

  1. Pavebrev af 29de Marts 1372, Reg. Greg. XI. Secr. de Curia, ann. 2. fol. 105.
  2. Reg. Gregor. XI Secr. de Curia. ann. II. f. 126.
  3. Dipl. Norv. V. 272. 373.
  4. Regest. Greg. XI. Bull. Cameral. ann. II. fol. 87. Befalingen er dateret den 2den Septbr. 1372.