Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/88

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
40
Haakon Magnusſøn.

Magt mod Rusſerne for at tage dem til Fange, fordi de ikke vilde gaa over til hans Lære, lod ogſaa mange af dem døbe, indtog Orechov og efterlod en Beſetning der, men ſaaſnart han var dragen hjem over Havet, erobrede Novgoroderne Staden tilbage og dræbte Beſetningen. Desuagtet, heder det videre, kom han Aaret efter tilbage med en Krigshær for at angribe Orechov, vendte ſig, da den var forſvaret af en rusſiſk Hær, til Koporje, og flygtede ſiden derfra over Havet, men miſtede en Deel af ſin Hær ved en ſterk Storm i Mundingen af Narva; ſiden den Tid havde Guds Vrede hjemſøgt Sverige med Hungersnød, Peſt og indbyrdes Fejde. „Og mig arme Synder“, heder det derpaa, „har Gud for mine mange Synders Skyld berøvet Forſtanden, og jeg har ſiddet fangen i mit Slot et Aar, faſtſmeddet til Veggen ved en Jærnkjede. Siden kom min Søn Haakon[1] fra Norge til mig og tog mig ud af Slottet, og da han betragtede mig og ſaa, hvorledes jeg var bleven mørk af Farve og udtæret, mine Øjne indfaldne, mine Hænder og Fødder afmagrede, Huden og Aarerne faſttørrede til Benene, og at jeg næſten ikke kunde faa Stemmen frem, ſaa at min Røſt lignede en ſvag Bieſurren, og alle, ſom ſaa mig, feldte Taarer: da faldt han af Bedrøvelſe til Jorden, ſørgede og græd over mig. Han førte mig derpaa til ſit Land Norge, og jeg gik atter ombord paa et Fartøj. Men paany opſtod der en heftig Storm, ſaaat man ej kunde ſee vore Skibe og Sejl blandt Bølgerne, og ſaa druknede alle mine Folk, men jeg ſelv blev frelſt efterat have ſvømmet om paa Kjølen i tre Dage og tre Nætter; og Gud førte mig med Vinden til Floden Polnaja tætved den hellige Frelſers Kloſter[2], og de derværende Munke løftede mig op og bare mig ind i Kloſtret, hvor jeg tog Munkedragten og af dem blev indviet til Munkeliv og Kloſterdragt. Alt dette haver Gud ladet mig times for min Hovmodighed og mine Indbildninger om mig ſelv, og min Svigagtighed, thi der findes ingen i Verden ſaa hovmodig, ondſkabsfuld og fyndig, ſom jeg, og derfor har Ulykken rammet mig. Jeg har i Mangt og Meget overtraadt Korskysningen, og øvet Vold mod det rusſiſke Rige, men Gud har ydmyget mig og ladet mig døje uſigeligt ondt. Og nu befaler jeg Eder, mine Brødre og Børn og hele Sveriges Rige, at I ej ſkulle elſke Svig og Uſandhed og denne Verdens forgængelige Tant, thi alt forſvinder ſom en Røg og en Drøm og farer forbi ſom en Skygge. Øver ikke Vold mod Rusſernes Land, overfalder det ikke, og overtreder ikke Korskysningen, paa det at I ej ſkulle gaa til Grunde. Men den, ſom overfalder Rusland og overtreder Korskysningen, han har imod ſig

  1. Haakon kaldes, maaſkee kun ved Fejlſkrift, „Sakun“.
  2. Ifølge Suomi, l. c. S. 104, ſkulde der være et Sagn, ſom angiver dette Kloſter at være Valamo Kloſter i Ladoga.