Side:Det norske Folks Historie 2-2.djvu/86

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
38
Haakon Magnusſøn.

af eldre Vidnesbyrd ſtøttet — Beretning om, at det blev ført enten til Gudheems eller Varnheems Kloſter i Veſtergøtland[1]. Det ſandſynligſte ſynes ellers at være, at det blev ført til Bergen, ſiden Kongens Død indtraf ſaa nær denne Stad. Men noget Sagn om, at han ſkulde have været begravet der, findes dog ikke. Det er ikke umuligt, at Kong Magnus, da Sverige var falden fra og havde taget ſig en ny Konge, forandrede den Beſtemmelſe i ſit Teſtamente, hvori det forordnedes, at han ſkulde begraves i Vadſtena, og valgte ſig et nyt Begravelſesſted, men at dette Tillæg til hans Teſtamente kan være tabt. Vi finde idetmindſte, at han ſkjenkede Gaarden Henden paa Raumarike til Chorsbrødrenes Commune ved Domkirken i Oslo[2]. Hans tidligere, i ſin Barndom afdøde, Børn — der ſkal have været tre døde — var blevne begravne ved —Aas Kloſter i Halland.

Kong Magnus maa have efterladt en betydelig Gjeld. For det førſte var endnu ikke det ſtore Laan af de pavelige Penge tilbagebetalte. Derhos maa der endnu have være meget ubetalt af hans Løſeſum. Og endelig erfarer man, at han ſkyldte de fleſte Kirker i Elveſysſel tre Aargange Tiende af Krongodſet, formodentlig for den Tid, da han havde ſtadigere Reſidens paa Baagahuus Slot. Det er muligt, at han kan have ſkyldt ligeſaameget til andre Kirker, men ſom da rigtignok ikke kan have ligget i Oslos Biſkopsdømme, efterſom ingen ſaadanne tilbageſtaaende Fordringer opføres for disſe. Dog ſeer det ikke ud til, at Sønnen har plaget ſig med at faa disſe Gjeldspoſter betalte, thi de forekomme endnu ſaa ſildigt ſom 1393 opført blandt de næſten opgivne Gjeldsfordringer[3], og vi ville ſee, at ogſaa han ſtod i en lignende Gjeld til de ſelvſamme Kirker. Der maa ellers ved disſe Tiende-Aargange have været en egen

  1. Mesſenius, Scondia T. III. S. 27, T. XII. 204. Paa førſte Sted nævnes Varnheem, paa andet (i Apologien) Gudheem, og nogle Annaler paaberaabes. Hvilke disſe ere, vides ikke: de ere idetmindſte ikke nu til. I Vadſtenas Annaler nævnes der heller ikke noget om, at Magnus’s Liig ſenere flyttedes derhen, og ſlige Flytninger plejede altid at omtales.
  2. Biſkop Eyſteins Jordebog fol. 123. Sammeſteds, fol. 56, ſtaar der, at han gav 1 Mk. B. Audigſtad i Lider til Frauner Kirke for Tiende.
  3. Tillægget i Biſkop Eyſteins Jordebog fol. 3—6. Kirkerne, til hvem han ſkyldte, ere Thoresby, Bjorland, Sjove, Thorsland, Eykrey, Bakke, Mariekirken i Kongehelle, Yttraby, Karlaby, Jorland, Holte, Rymaland, Spikkarjod, Solberg, Noreim, Audsmaal, Aukland, Grindarjodr, Lyng, Riſtarjord, Forſøle, Viſtuland, Maggarjodr, Bevje, Herekſtad, Haukaas, Skriksvik; Gjelden til enhver af dem var 3 Aargange, undtagen til Thoresby, hvem der kun ſkyldtes to. Vi kunne her tilføje, at ovenfor (forr. Bi S. 668), hvor de Kirker opregnes, hvilke Hr. Orm ſkyldte Tiende, ere Thoresby, Bjorland, Harundarſtav, Sjove, Thorsland, Eykrey, Bakke, Marie (i Kongehelle) og Rymaland udeglemte.